Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Er du motiveret for at arbejde med styring, PLC og Scada? Hos Carlsberg Danmark har du nu muligheden for at udvikle dine færdigheder og bidrage til, at vores automatiserede logistik setup kører som en velsmurt maskine 24-7-365. Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye Styringstekniker.
Jobbet
Som styringstekniker bliver du en nøglespiller i vores team af teknikere, der sikrer produktionsapparatets tekniske vedligeholdelse. Din hovedopgave bliver at styrke vores færdigheder inden for PLC, Scada, sensor, motor- og servoteknologi, så vi kan udnytte vores automationsudstyr optimalt og minimere nedbrud.
Du vil også opgradere ældre udstyr og oplære vores skifteholdsteknikere. Samarbejde med erfarne kolleger, operatører og teknikere bliver en del af din hverdag.
Dine ansvarsområder
Som styringstekniker spiller du en vigtig rolle i at sikre, at vores drift kører så stabilt som muligt, så vi kan få vores gode produkter ud til forbrugerne. Da vores produktion aldrig står stille, må der lejlighedsvis forventes tilkald, hvor du hjælper dine kolleger med at få løst udfordringen on-site. Ofte kan udfordringerne dog løses online eller telefonisk.
Desuden vil dine ansvarsområde omfatte:
Dine kvalifikationer
Din tekniske baggrund og nysgerrighed inden for automation eller lignende er vigtig, suppleret med uddannelse og erfaring fra en lignende stilling, hvor både din sans for mekanik og el- og flowforståelse er blevet brugt. Det kræver overblik, menneskelig forståelse og åbenhed, når du skal løse dine opgaver. Både når du er fysisk til stede, men særligt når opgaver løses på distancen, får du brug for din analytiske sans og forståelse for systematik.
Den største sandsynlighed for den gode opgaveløsning kræver, at du:
Desuden ser vi også gerne, at du:
Da vi er en del af en global virksomhed, er det vigtigt, at du kan kommunikere flydende på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.
Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.
Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.
Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.
Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!
Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 08.03.2026.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Maintenance Manager Morten Randa på 20 93 97 38.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Auto-Apply to Control Technician Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.