Er du ejendomsadministrator eller -assistent med erfaring inden for erhvervsejendomme? Vil du arbejde med en stor og spændende portefølje af ejendomme og lejemål hos en af Danmarks mest synlige virksomheder?
I Salling Group søger vi en dedikeret ejendomsadministrator eller -assistent til vores interne ejendomsadministrationsteam.
Salling Group har Danmarks største butiksnet med samlet omkring 800 butikker i formaterne Netto, føtex, Bilka, Salling Stormagasin, BR og Skagenfood samt franchiseformaterne Starbucks, Carl’s Jr., Matinique og Hugo Boss. Salling Group er en af Danmarks største og mest aktive ejendomsbesiddere.
Porteføljen omfatter egne ejendomme og erhvervslejemål og i mindre omfang boliglejemål på tværs af landet. Ejendomme er en vigtig del af Salling Groups succes og et centralt element i vores Aspire’28 strategi, hvor vi bl.a. vil udvide vores tilstedeværelse og butiksnetværk betydeligt.
Jobbet
Du får en varieret hverdag, hvor vi varetager interesserne både som udlejer/lejer og køber/sælger. Du bliver en del af et team med et bredt netværk og et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver bliver bl.a. at:
• Administrere erhvervs- og boliglejemål (i samarbejde med ekstern administrator)
• Bogføre, håndtere bevillinger m.v. i SAP og lave løbende afstemninger
• Udarbejde budget og forecast for ejendomme
• Udarbejde dokumenter, f.eks. lejekontrakter og tillæg
• Bistå ved tvister, udsættelsessager m.v.
• Koordinere flyttesyn, udarbejde flyttesynsrapport og sikre frigivelse af garantier
• Varetage ejerforeninger, herunder generalforsamling, regnskab m.v.
Du bliver en del af et dedikeret ejendomsteam, der administrerer ejendomsporteføljen i tæt samarbejde med en ekstern ejendomsadministrator, og som bistår ved køb og salg, projektudvikling og udlejning m.v. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold og et stort engagement i at skabe værdi for vores kunder.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet, udadvendt og professionel. Du møder andre med integritet og skaber tillid i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Du trives i et travlt miljø, arbejder selvstændigt og tager ansvar – og du bidrager aktivt til teamet og til fælles løsninger.
Vi forestiller os, at du er:
• Proaktiv og handlekraftig
• Selvstændig og kan drive opgaver fra start til slut
• Detaljeorienteret – og samtidig god til at bevare overblikket
• Stærke samarbejds- og kommunikationsevner
Du har flair for tal og arbejder sikkert i IT-systemer, herunder Excel og Unik Bolig eller tilsvarende. Kendskab til SAP er en fordel.
Vi tilbyder
Du får et spændende job med masser af faglige udfordringer i en af Danmarks mest fremtrædende virksomheder. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, løn efter kvalifikationer, pensionsordning og attraktive medarbejderfordele, bl.a. kantineordning og rabatordninger i vores formater.
Arbejdsstedet er Salling Groups hovedkontor ved Aarhus. Stillingen er på 37 timer om ugen, og du refererer til ejendomschef Klaus Bugge.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomschef Klaus Bugge på +45 21649388.
Vi behandler ansøgninger løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 27, så send din ansøgning snarest muligt.
Foretrukket startdato: 01/08/2026
Adresse: Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
Jobtype: Fuldtid
Jobkategori: Ejendomsudvikling
Jobniveau: Medarbejder
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.