Har du et kommercielt drive, stærk markedsforståelse og evnen til at spotte muligheder, før de bliver udbud? Trives du med at være ude i markedet, åbne døre og positionere tekniske kompetencer tidligt i kundernes beslutningsproces? Så er denne rolle noget for dig.
Hvad kan vi tilbyde dig
Vi søger en markedsudvikler, der får til opgave at styrke og udvikle vores position inden for industri-, energi- og procesmarkedet for store og små projekter inden for rør, tankrenovering og stålkonstruktioner. Vores fokus er på kunder inden for den grønne omstilling (PtX, biogas, geotermi, carbon capture m.fl.) samt strategiske industrier som food, pharma og biotech.
Rollen har et klart strategisk og relationsbåret fokus og adskiller sig fra en traditionel salgs- eller tilbudsrolle. Du bliver bindeled mellem kolleger og kunder i projektudviklingen og indtager en synlig rolle i markedet på vores vegne med overblik over kunder, projekter og tendenser. Din succes måles på gode relationer til kunderne, tidlig involvering i projekter og nye forretningsmuligheder – ikke på antal tilbud.
Du får arbejdsbase på vores kontor i Fredericia, men kan i et vist omfang forvente rejseaktivitet i Danmark.
Stillingen indeholder som udgangspunkt ikke tilbudsarbejde eller detailkalkulationer.
Vi forestiller os, at du:
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre afgørende – erfaring, netværk og forståelse for komplekse industriprojekter er vigtigst. Har du indsigt i eller interesse for områder som isometriske rørtegninger, P&ID, procesforståelse, ståltegninger samt svejsning af rør og stål efter WPS, er det en klar fordel. Det er ligeledes et plus, hvis du har kendskab til renovering og nybygning af tankanlæg.
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Divisionsdirektør for Petrokemi & Industri, Clavs Elmann på tlf. 21781004 eller [email protected].
Ansøg via vores karriereside hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kemp
Vi er en fondsejet teknisk installationsvirksomhed, der hver dag samarbejder med både private og offentlige aktører om at gøre grøn omstilling til virkelighed.
Read more about the companyCopyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.