C

Production Manager med ansvar for ledelse af ledere

Job Description - Production Manager med ansvar for ledelse af ledere






Overview






Kan du se dig selv som det stærke bindeled mellem strategi og drift, og har du erfaringen til at lede produktionen og styrke vores Continuous Improvement-kultur? Så glæder vi os til at høre fra dig.

 

 

Hos Cook Medical har vi det seneste år arbejdet med at styrke vores produktion ledelsesmæssigt for at sikre vores fortsatte succes. Vi er godt på vej og ønsker at tilføre vores ledelse endnu en stærk og kompetent leder til en del af vores produktion.

 

Der er tale om en stilling med direkte reference til Director of Manufacturing Operations og med ansvar for en del af produktionen og direkte ledelse af 4 produktionsledere samt ca. 110 timelønnet medarbejdere.









Responsibilities






Styrk performance gennem stærkt lederskab

 

Som Production Manager arbejder du med strategisk ledelse og Continous Improvement i en konstant udvikling af processer og medarbejdere. Du får indflydelse på udformningen af rollen og kan være med til at sætte retningen for din egen produktion samt bidrage til den fælles retning.

 

I jobbet som Production Manager, vil du få ansvaret for en række afdelinger, som hver ledes af en produktionsleder. Sammen vil I sætte retningen for fremtidens produktion.

 

Vi er altid interesserede i at udvikle og optimere vores produktion, og vi arbejder struktureret med f.eks. LEAN, tavlestrukturer og data assessment ligesom medarbejder- og patientsikkerhed er nøgleord i det daglige arbejde. Det er vigtigt for os, at dette også indgår som en naturlig del og er solidt forankret i din tilgang til arbejdet, så vi kan blive ved med at optimere vores produktion samtidig med at vi altid lever op til vores mantra om at levere kvalitetsprodukter til tiden.

 

Du bliver ansvarlig for at:

  • lede produktionslederne i din del af produktionen.
  • arbejde tæt sammen med produktionslederne om at sikre den daglige drift og opnåelsen af fastsatte mål i dine afdelinger
  • sikre det gode arbejdsmiljø, så vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives
  • facilitere Continous Improvement-kulturen herunder tavlemøder og problemløsning
  • sikre optimal drift i hele produktionen gennem tæt samarbejde med de øvrige Production Managers og deres afdelinger samt supportfunktioner i Manufacturing
  • medvirke i NCR- og CAPA-processerne, hvor det er relevant
  • afdelingerne lever op til kravene i vores kvalitetsstyringssystem.








Qualifications






Dig vi leder efter

Du kommer med en solid ledelsesbaggrund, og har stærke menneskelige værdier, som skinner igennem i dit daglige arbejde. Som person er du loyal, empatisk og tillidsvækkende og har let ved at skabe gode relationer. Du er vant til at arbejde sammen med mange forskellige mennesketyper og er i stand til at se deres styrker og udfordringer og handle på dette. Du tænker strategisk og ser muligheder, lige som du er en god kommunikator, der formår at formidle dine visioner, så andre ser de muligheder, du ser.

 

Derudover er det en fordel hvis du:

  • Har mange års ledelseserfaring samt erfaring med at lede ledere i en produktionsvirksomhed.
  • Har erfaring med LEAN på højt niveau, gerne som Six Sigma black belt.
  • Har en relevant teknisk uddannelsesbaggrund, understøttet af en videregående uddannelse.
  • Har indgående kendskab til kvalitetsstyringssystemer.
  • Har erfaring fra en reguleret industri, for eksempel inden for pharma, medico eller fødevarer.

Cook som arbejdsplads

Cook Medical er en familieejet, amerikansk virksomhed med over 12.000 medarbejdere over hele verden. I Danmark er vi cirka 750 med base i Bjæverskov og Ringsted. Vi udvikler og fremstiller medicinsk udstyr til minimalinvasiv kirurgi med henblik på at fremme livskvalitet og livreddende behandling.

 

Hos Cook Medical er vi stolte af vores helt særlige ”Cook-ånd”. Uanset hvor du kommer hen i organisationen, vil du opleve imødekommenhed og stolthed over kvaliteten af det arbejde, vi udfører og de produkter, vi fremstiller. Som Cook-medarbejder er du med til at udvikle innovative medicinske løsninger – og vi ved, at vi hver dag gør en forskel for mennesker over hele verden.

 

Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor og arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden, produkterne og dine kolleger.

 

Foruden en lønpakke med bonus og pension tilbyder vi blandt andet sundhedsordning, en god kantine samt fri afbenyttelse af virksomhedens eget fitnesscenter.

 

Er du interesseret?

Kan du genkende dig selv i rollen som vores nye Production Manager, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 7. september 2026.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Director of Manufacturing Operations, Lars Kure på [email protected] eller på tlf. +45 2214 1850

 

Du kan læse mere om Cook Medical på www.cookmedical.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

 





Original job Production Manager med ansvar for ledelse af ledere posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

Similar Production Manager Jobs in Denmark

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.