Produktionsleder/Afdelingsleder
Er du en synlig og handlekraftig leder, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker? Hos Orkla Danmark i Skælskør søger vi en produktionsleder til et af vores produktionsafsnit, hvor vi producerer velkendte brands som Den Gamle Fabrik, Beauvais og Bähncke.
Du bliver en central del af fabrikkens lederteam og får ansvar for både den daglige drift, medarbejderudvikling og forbedringsarbejde. Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på en fabrik i udvikling, hvor vi har ambitiøse mål for sikkerhed, kvalitet, produktivitet og samarbejde.
Dit ansvar
Du bliver den daglige leder tæt på produktionen. Din vigtigste opgave er at skabe stabil drift, stærk performance og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne lykkes sammen.
Det bliver dit ansvar at:
Du arbejder tæt sammen med øvrige ledere, planlægning, kvalitet, teknik og lager/logistik, så vi lykkes på tværs af hele værdikæden.
Den leder, vi leder efter
Vi søger en leder, der skaber resultater gennem mennesker, og som går forrest – både i den daglige drift og som kulturbærer. Du trives i driften, følger op på fakta og udvikler både medarbejdere, struktur og samarbejde. Du er synlig i hverdagen, tager ansvar og bidrager med energi, engagement og en positiv tilgang, der smitter af på dem omkring dig.
Vi forestiller os, at du har:
Som person er du tydelig, samarbejdsorienteret og handlekraftig. Du skaber tillid, sætter retning og holder fast, også når hverdagen er travl, og forandringerne er mange. Du bidrager aktivt til en positiv kultur og viser gennem din egen adfærd, at høj faglighed, ordentlighed og godt humør går hånd i hånd.
Derfor skal du vælge os
Klar til at tage næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Niels Jessen på tlf. 4051 5027.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig
Om Orkla Danmark
I Orkla Danmark producerer og markedsfører vi nogle af Danmarks mest kendte fødevarer og snacking-brands. Vi fremstiller innovativt kvalitetsbagværk til convenience-kategorien. Orkla Danmark består af tre forretningsben: Orkla Snacks Danmark, Orkla Foods Danmark og Orkla Danmark Food Solutions.
I 95% af de danske køkkenskabe finder du vores brands, bl.a.: Den Gamle Fabrik, KiMs, Beauvais og Bähncke. Vores kvalitetsbagværk fra Danish Bakery og Easyfood er også udbredt i hele convenience-sektoren. Som en af de førende producenter i fødevare- og snackingindustrien, ønsker vi at være blandt de førende i udviklingen af nye bæredygtige produkter samt produktionsmetoder.
Med faciliteter i Kolding, Skælskør, Søndersø og Vallensbæk, stræber Orkla Danmark efter at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Med omkring 630 medarbejdere, er vi forpligtet til at skabe et miljø, hvor alle kan trives og udvikle sig.
Hos Orkla Danmark ser vi mangfoldighed som en berigelse af vores organisation, som en vigtig konkurrenceparameter og som en styrke i vores team. Alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap eller baggrund – opfordres til at søge stillingen.
Læs mere om Orkla i Danmark på Orkla Denmark og følg os på vores sociale kanaler.
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.