Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Så har du lige nu chancen for at spille en nøglerolle i at sikre, at idéer bliver ført ud i livet og skaber reel effekt.
Kerneopgaver i jobbet
Som projektleder for driftsoptimering i Skade bliver du en central drivkraft i arbejdet med at professionalisere og systematisere vores tilgang til forbedringer. Du arbejder tæt sammen med vores VPs og deres lederteams og sikrer, at gode ideer bliver omsat til konkrete initiativer med tydelig effekt.
Vi har allerede mange stærke initiativer i gang på tværs af organisationen, og vi ønsker nu at styrke vores fælles tilgang og skabe endnu større gennemsigtighed, fremdrift og effekt. Her får du en nøglerolle i at skabe overblik, struktur og sammenhæng.
Du vil fungere som en kombination af projektleder, PMO og sparringspartner og være med til at sikre, at vi arbejder systematisk med forbedringer på tværs af organisationen – både inden for organisation, processer, mennesker og teknologi.
Ansvar og arbejdsopgaver:
Drive og facilitere driftsoptimeringsinitiativer i tæt samarbejde med VPs og deres ledergrupper
Etablere og vedligeholde en struktureret pipeline af forbedringsinitiativer (Organisations-, Proces-, People- og Tech-initiativer)
Sikre fremdrift via PMO-discipliner (opfølgning, governance, prioritering og risikooverblik)
Rapportere på fremdrift, effekter, risici og afhængigheder til ledelsen
Understøtte konceptualisering og forankring af best practices på tværs af organisationen
Forventninger til kandidaten
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du bringer følgende med dig:
Faglige kompetencer
Erfaring med projektledelse, gerne inden for driftsoptimering, transformation eller implementering
Erfaring med PMO, governance og struktureret opfølgning
Evne til at arbejde datadrevet og omsætte indsigter til handling
Erfaring fra en større organisation – gerne fra finans eller forsikring
Personlige egenskaber
Du trives i en rolle, hvor du både skal skabe struktur og drive fremdrift. Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt og proaktivt, da du ikke får en færdig opgaveliste – du er selv med til at definere, hvor der skal sættes ind, og hvordan arbejdet gribes an. Du er stærk i stakeholder management og formår at samarbejde tæt med ledere på forskellige niveauer. Rollen kræver, at du både kan udfordre og støtte – og at du kan skabe fremdrift uden formelt ledelsesansvar.
Samtidig er du analytisk og struktureret, og du har en naturlig tilgang til at skabe overblik i komplekse problemstillinger og omsætte dem til konkrete, håndgribelige initiativer.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med en klar ambition om løbende at udvikle og styrke vores drift – og en ledelse, der prioriterer arbejdet med forbedringer højt. Du får en rolle med høj synlighed og stor indflydelse, hvor du arbejder tæt sammen med den øverste ledelse i Skade og er med til at forme og styrke den måde, vi arbejder med optimering fremadrettet.
En nøglerolle i en strategisk vigtig dagsorden
Tæt samarbejde med erfarne ledere og stærke fagmiljøer
Mulighed for at sætte et synligt aftryk på organisationen
Sådan søger du
Vi gør ansøgningsprocessen enkel, fordi vi gerne vil bruge tiden på det, der faktisk siger noget om dig.
I stedet for en lang ansøgning beder vi dig om:
et CV
at du besvarer 4 spørgsmål, der relaterer sig til rollen
Det giver os et mere nuanceret billede af dig, end en klassisk ansøgning ville gøre.
Skal du være vores nye projektleder?
Så skynd dig endelig at søge stillingen – vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Rasmus Naeslund, Chef Performance og Kvalitet på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
Auto-Apply to Projektleder til driftsoptimering i Skade Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.