Vil du være en del af en stor international virksomhed, der hele tiden fokuserer på at optimere og videreudvikle sit varesortiment? Har du et udpræget blik for detaljer, og trives du i en nøglerolle, hvor du sikrer kvaliteten i vores datagrundlag?
Hos Lidl søger vi en engageret og driftssikker Purchasing Assistant til vores team i Purchasing Operations Food & Nearfood. Du får din daglige gang på Lidls spritnye hovedkontor i hjertet af Aarhus C, hvor du bliver en del af et tæt, socialt og dynamisk team på 3 personer. Hos os er arbejdsglæden i top, tempoet er højt, og vi lægger vægt på et uformelt miljø, hvor vi løfter i flok.
Som Purchasing Assistant bliver du en afgørende rygrad i vores daglige drift. Din primære opgave er at kontrollere og kvalitetssikre data og oprettelser på tværs af afdelinger. Da processerne varierer fra område til område, kræver rollen, at du formår at gennemskue arbejdsgange, fange fejl i tide og tage den konstruktive dialog med kollegerne i den anden ende.
Du får en bred berøringsflade på tværs af organisationen, hvor du arbejder tæt sammen med vores indkøbere og har løbende kontakt til både lokale afdelinger og vores internationale hovedkontor.
Dine centrale ansvarsområder:
Du trives i et miljø, hvor struktur og præcision går hånd i hånd med fremdrift. Du formår at holde overblikket – selv når deadlines presser sig på.
Hovedkontor i hjertet af Aarhus
Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.
Her får du som medarbejder adgang til:
Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.
Ansøgningsfrist d. 30. August
Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt.
I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.
Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller ved at sende en mail til [email protected]
Vi ser frem til at modtage dit CV!
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.