Logo-of-Salling-Group-hiring-for-jobs-in-Denmark-on-GrabJobs

Senior Category Buyer til Confectionery med ansvar for slik og chokolade

Job Description - Senior Category Buyer til Confectionery med ansvar for slik og chokolade


Vil du arbejde tæt på sortiment, kampagner og leverandørsamarbejder i en kategori, som mange kunder har en holdning til?

I Commercial arbejder vi med produkter, sortiment, priser, kampagner, kategoriudvikling og leverandørsamarbejder på tværs af Salling Groups kæder. Det er her, vi træffer mange af de beslutninger, der påvirker kundernes oplevelse i blandt andet Netto, føtex og Bilka.

Som Senior Category Buyer i Confectionery får du ansvar for indkøb og udvikling af slik og chokolade til føtex og Bilka. Du bliver en del af et team på seks personer, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger i kategorien, leverandører og interne samarbejdspartnere på tværs af Commercial og kæderne.

Om rollen
Du får en central rolle i den løbende udvikling af kategorien og bliver tæt på både kommercielle beslutninger, leverandørsamarbejder og den daglige performance. Rollen kræver, at du kan kombinere data, købmandskab og struktur, så sortiment, kampagner og leverandørplaner understøtter både kundernes behov og Salling Groups kommercielle mål.

Dine ansvarsområder
Du får blandt andet ansvar for at:



  • udvikle sortimentet inden for slik og chokolade, herunder også private label-produkter

  • planlægge kampagner og sikre sammenhæng mellem kategori, kampagneplaner og kommercielle mål

  • udarbejde og følge op på kategoriplaner

  • have løbende dialog og forhandling med leverandører, herunder års-, udviklings- og planlægningsmøder

  • analysere salg, indtjening, markedsandele og performance på kategori-, butiks- og leverandørniveau

  • forklare regnskab og resultatudvikling for kategorien

  • udarbejde sortimentsanalyser, leverandørplaner og andre større analyser på udvalgte områder

  • deltage i relevante projekter, messer og leverandørbesøg



I det daglige bliver du målt på de resultater, du er med til at skabe gennem salg, indtjening og markedsandele i kategorien.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra indkøb, category management, leverandørsamarbejde eller en lignende kommerciel rolle. Du behøver ikke komme fra præcis samme kategori, men du skal kunne arbejde struktureret med data, sortiment, kampagner og forhandling.

Det skal du have med dig



  • Du kan analysere data og omsætte indsigter til konkrete beslutninger og handlinger.

  • Du kan skabe overblik, prioritere og følge op på flere opgaver på samme tid.

  • Du har erfaring med dialog og forhandling med leverandører eller eksterne samarbejdspartnere.

  • Du arbejder struktureret med performance, salg, indtjening og kommercielle mål.

  • Du kan samarbejde på tværs af funktioner og bidrage aktivt i et team.

  • Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk.

  • Du er en erfaren bruger af Office-pakken.


 
Det er en fordel, hvis du også har



  • erfaring med SAP

  • erfaring fra retail, FMCG eller en anden produkt- og sortimentsdrevet branche

  • erfaring med private label, kampagneplanlægning eller kategoriplaner


 
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en synlig kategori med stor kunderelevans og mange kommercielle muligheder. Du får ansvar, indflydelse og en bred kontaktflade, både internt i Salling Group og eksternt med leverandører.

Rollen giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt inden for indkøb, category management, analyse og forhandling. Du kommer samtidig tæt på beslutninger, der kan mærkes i butikkerne og i kundernes hverdag.

Vi tilbyder individuelt aftalt løn, firmabil, bonusordning og medarbejdergoder. Som medarbejder i Salling får du adgang til vores medarbejderrabatordning på tværs af kæder og butikker i Salling Group.

Du bliver en del af et professionelt miljø med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på samarbejde, tydelig opfølgning og gode kommercielle løsninger.

Praktisk information
Tiltrædelse er forventet ca. 1. august 2026 eller efter aftale.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 17. juli 2026 via linket på siden. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Category Manager Tina Mai Vittarp på mobil +45 4043 5188.





 


Original job Senior Category Buyer til Confectionery med ansvar for slik og chokolade posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

Similar Senior Category Buyer Jobs in Denmark

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.