Som Konsultant i Social Media bliver du en central del af arbejdet med at skabe målbare resultater for en bred vifte af kunder - fra ambitiøse startups til veletablerede virksomheder, både i Danmark og internationalt. Du kommer til at tage ansvar fra start og får mulighed for selvstændigt at drive og optimere kunders performance på sociale medier – naturligvis med støtte fra et kompetent og erfarent team.
Din primære opgave bliver at sikre, at platforme som Meta, LinkedIn, Pinterest, TikTok og Snapchat bruges effektivt til at skabe forretningsmæssig værdi. Det betyder, at du vil arbejde datadrevet med planlægning, aktivering, overvågning og skalering af kampagner, hvor fokus er på performance, ROI og konstant optimering.
Du vil løbende være i dialog med både nye og eksisterende kunder, hvor du bidrager med analyser, identificerer vækstpotentiale og følger op på resultater. Rollen kræver, at du trives med tal, arbejder struktureret og evner at omsætte data til konkrete anbefalinger og handlinger. Det er med andre ord din analytiske tilgang og evne til at eksekvere effektivt, der bliver din største styrke i jobbet.
Allerede fra dag ét bliver du en del af et team af dedikerede specialister, der brænder for digital markedsføring – og som arbejder målrettet med at skabe resultater for vores kunder. Din hverdag vil primært være forankret i vores Social Media-team, men du kommer hurtigt til at mærke, at samarbejdet går på tværs af hele huset. Her deler vi viden, erfaring og nysgerrighed på tværs af discipliner – og du får kolleger, der både er fagligt dygtige og generøse med deres indsigt.
Det team, du bliver en del af, dækker hele spektret af social annoncering og leverer på et ekstremt højt niveau. Tempoet er højt, og kravene er skarpe – men det er støtten også. Du bliver mødt af kolleger, der ikke bare er dygtige, men også glade for at lære fra sig og sikre, at du hurtigt finder dig til rette – både fagligt og socialt.
For selvom det faglige miljø hos Obsidian er i absolut særklasse, fylder det sociale mindst lige så meget. Vi har alt fra løbeklub, fredagsbar og årlige firmature til en social komité, der står bag events, udflugter og hyggelige arrangementer.
Hos Obsidian får du ikke kun en spændende karriere – du får også rammerne for at trives i hverdagen.
Vi sørger for, at du har energi til arbejdsdagen med morgenmad, frokost og – hvis det skulle blive sent – aftensmad på kontoret. Derudover får du rabat på fitness, så det er nemt at holde kroppen i gang. Vi tilbyder naturligvis også sundhedsforsikring og pensionsordning, så du er godt dækket – både nu og på sigt.
Din udvikling er vigtig for os. Derfor får du rig mulighed for både faglig og personlig vækst gennem løbende sparring, kurser og ansvar fra start.
Obsidian har kontorer i Aarhus, København og Odense. Alle vores kontorer ligger centralt og tæt på gode transportmuligheder.
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.