Et godt tilbud handler om mere end den rigtige pris
Som tilbudschef får du en central rolle i de tilbud, der skal omsætte vores rammeaftaler og offentlige udbud til sund forretning. Fra Søborg får du ansvar for kalkulation og tilbudsafgivelse og reel indflydelse på både prisstrategi, arbejdsmetoder og den tilbudsfunktion, der skal bygges op omkring opgaven.
Opgaven er at forstå udbuddet, se mulighederne og risiciene og finde den løsning, der både kan vinde og holde, når projektet rammer virkeligheden. Du driver selv de centrale kalkulationer og får samtidig mandat til at skabe en ensartet og effektiv tilbudsproces i tæt samarbejde med vores senior tilbudschef i Aarhus.
I praksis kommer du blandt andet til at:
• Drive miniudbud under vores rammeaftaler, herunder screene materialet, gennemføre besigtigelser og sikre tilbud inden for ofte korte tidsfrister
• Kalkulere offentlige renoveringsopgaver i hovedentreprise med blik for mængder, underentreprenører, egenproduktion, tidsplan, risici og dækningsgrad
• Udarbejde pris- og tilbudsstrategier, udfordre løsningsvalg og vurdere forbehold og risikotillæg, før den endelige pris fastlægges
• Indhente og vurdere priser fra underentreprenører og sammensætte den løsning, der giver den rigtige balance mellem konkurrencekraft og projektøkonomi
• Overdrage vundne sager struktureret til driften, så kalkulationsgrundlag, aftaler, forudsætninger og risici følger med hele vejen
Rollen er placeret i Søborg og indebærer besigtigelser og møder ude på opgaverne. Der må forventes omkring 20 rejsedage om året.
Du skal kunne regne den ud. Også når svaret ikke står i materialet
Som person er du en erfaren tilbudsprofil, der kan kombinere kalkulationsfaglig tyngde med kommerciel dømmekraft. Det betyder blandt andet, at du arbejder struktureret, men ikke mekanisk, og kan se forskellen på den billigste løsning og det bedste tilbud. Du tager naturligt ejerskab for deadlines og kvalitet og har ro nok til at være kritisk, når udbudsmaterialet eller en kalkulation kalder på et ekstra blik.
Stillingen er meget hands-on. Når volumen vokser, er ambitionen, at du er med til at opbygge og fagligt lede en mindre tilbudsfunktion på 1-3 medarbejdere – men selv med et team vil rollen aldrig være ren ledelse. Hos os vil den faglige værktøjskasse fortsat være i brug.
Fagligt forestiller vi os, at du har/kan:
• Solid erfaring med kalkulation og tilbudsgivning inden for byggeri, renovering eller hovedentreprise
• Arbejdet med offentlige udbud og kan gennemskue udbudsmateriale, mængder, priser, risici og kommercielle muligheder
• Vurdere og sammenholde tilbud fra underentreprenører og omsætte dem til et gennemarbejdet kalkulationsgrundlag
• Forståelse for projektøkonomi, dækningsgrad og sammenhængen mellem det tilbudte og den efterfølgende udførelse
• Lyst og faglig tyngde til på sigt at oplære og lede 1-3 kolleger uden at slippe det udførende tilbudsarbejde
Hvem er vi?
Du bliver Viebke & Wests lokale omdrejningspunkt for tilbud og kalkulation i Søborg og arbejder tæt sammen med vores senior tilbudschef i Aarhus, den kommercielle ledelse og kollegerne i driften.
Tilbudsfunktionen skal gøre os skarpere på rammeaftaler og offentlige hovedentrepriser. Målet er enkelt: Vi skal vinde de rigtige opgaver til den rigtige pris og sikre, at det, der ser godt ud i kalkulationen, også hænger sammen ude i projektet.
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål.
i gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Mattias Gudmundsson på tlf. 3112 2669 eller kontakte os på mail [email protected].
Opstartsdato: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: den 20. september 2026
Lidt om os
Vi er en landsdækkende entreprenørvirksomhed. Vi løser opgaver inden for hovedentreprise, malerentreprise og bygningsrenovering for nogle af Danmarks største offentlige og private bygherrer. Vi samler alle fag under samme tag, så vores kunder har én partner med ét samlet ansvar. Vi tænker anderledes end branchen. Det har vi gjort siden 1944.
Vi har over 300 medarbejdere fordelt på fire forretningsområder:
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver – fra planlægning og koordinering af alle fag til aflevering
Malerentreprise, hvor vi udfører større malerprojekter inden for nybyg og renovering
Service, hvor vi løser løbende service- og vedligeholdelsesopgaver inden for maler-, gulv-, tømrer- og murerarbejde for private virksomheder og det offentlige
Flytteboliger, hvor vi istandsætter boliger for almene boligforeninger og private ejendomsadministratorer, så de står klar til nye beboere
Bag fagene står folk med vidt forskellige baggrunde og historier, og sådan skal det være. Det, der binder os sammen, er ikke kun fagligheden. Det er måden, vi går til opgaven på. Vi hjælper hinanden på tværs af fag, tager ansvar og leder efter løsningen, når den ikke ligger lige for. Her er plads til forskellige mennesker og forskellige veje ind i faget. Vi går mere op i, hvad du kan, og hvordan du bidrager til holdet, end hvor du kommer fra.
Bygget Anderledes. Viebke & West.
Viebke
Om Viebke & West A/S Viebke & Wests rødder strækker sig tilbage til 1944, hvor malermester Erik Prag stiftede sit malerfirma på Søborg Hovedgade i Gentofte. Sønnen Henrik tog over, indtil malerfirmaet blev solgt til malermestrene Ulf Viebke og Philip West, der drev virksomheden videre fra Virum og s...
Read more about the companyCopyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.