Canon Danmark A/S søger en jura-studentermedhjælper, der skal understøtte forretningen fra både et kommercielt og juridisk perspektiv. Du kommer især til at arbejde med compliance og med at sikre, at Canon lever op til relevante EU-direktiver og regulativer (herunder GDPR, NIS/2, DORA mv.) i samarbejdet med kunder og partnere.
Dit ansvar vil være proaktivt at sikre, at Canon Danmark A/S varetager og efterlever kravene indenfor lovgivningen og retningslinjerne, der i hovedtræk er udstukket fra Canon Europa, og som berører alle selskabets forretningsrelationer. Det gælder både igennem vores løsninger til kunderne samt internt i virksomheden.
Du vil få den støtte, træning og sparring, du har brug for, så du bliver klædt på til rollen. Du vil få mulighed for at afprøve nye metoder og arbejdsgange – i kombination med retningslinjer og processer udstukket af vores hovedkontor i London.
Jobbet er på 15 timer om ugen, som skal placeres på kontoret, men vi tager naturligvis hensyn til dit studie og eksamensperioder.
Stillingen rapporterer til vores HR-direktør.
Ansvarsområder og målsætninger:
• Deltagelse i europæiske projekter – herunder DORA, NIS/2 m.fl.
• Opgaver indenfor Compliance, Governance m.v.
• Ansvarlig for GDPR-aktiviteter i Canon Danmark (”Privacy Champion”)
• Kundehenvendelser vedr. GDPR og Code of Conduct
• Bidrage til løbende forbedringer af interne processer indenfor nævnte områder og sikre udvikling og fremdrift.
• Bistå ledelse og kollegaer vedrørende GDPR-rådgivning, kunde- og leverandørkontrakter, samt juridiske spørgsmål.
Ønskede kvalifikationer:
• Cand.merc.jur-/cand.jur-studerende og som har bestået 2. årsprøve
• Højt juridisk fagligt niveau
• Interesse eller erfaring indenfor compliance, GDPR og kontrakter
• Dansk og engelsk på højt niveau
• Er ansvarsbevidst
Personlige egenskaber:
• Selvstændig, løsningsorienteret og initiativrig
• God evne til at tænke analytisk og strategisk
• Har drivkraft og er selvledende
• Struktureret og systematisk
• Gode samarbejdsevner
• Du er inkluderende, anerkendende og reflekterende som menneske (se vores filosofi herunder).
Hos Canon har vi en kultur baseret på den japanske Kyosei-filosofi.
Det betyder, at vi lever og arbejder sammen for fælles bedste. Derfor er vi ALTID klar til at hjælpe en kollega. Vi har tid til hinanden og til at grine sammen – samtidig med, vi har benhårde performance-mål, vi skal nå. Vores hverdag er præget af en inkluderende feedback-kultur, hvor vi altid arbejder på at gøre hinanden og os selv bedre. Den filosofi skal du kunne se dig selv i.
Om os
Canon Danmark er en del af Canon Inc. Vi er en global virksomhed med et stort fokus på diversitet, inklusion og bæredygtighed – og det tager vi seriøst.
Det betyder blandt andet, at vi arbejder aktivt med at mindske vores CO2-udledning, at fremme mangfoldigheden blandt vores medarbejdere, og at vi har interne strukturer, der sikrer, at arbejdspladsen er et godt sted at være for alle.
Som studentermedhjælper hos os får du praktisk erfaring med compliance i en international virksomhed, indsigt i arbejdet med bl.a. kontrakter, GDPR, governance, dansk og europæisk regulering og mulighed for at omsætte juridisk teori til konkrete forretningsnære løsninger. Derudover får du rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt, da udvikling er et af vores bærende principper. Hos os er der plads til at prøve nye ting, dele succeser og lære af de fejl, vi begår undervejs.
Vi passer godt på vores medarbejdere. Derfor får du fleksibilitet i hverdagen og adgang til diverse personalegoder, fx massage, fitnesscenter, kantineordning og rabatordninger.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, så kontakt Anne Wentrup på [email protected] eller tlf: 9137 0305.
Send din ansøgning ved at bruge funktionen herunder senest den 19. august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle ansøgere til at søge stillingen uanset deres køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering, national og social oprindelse, politisk anskuelse, handicap, race, hudfarve og etnisk oprindelse.
#LI
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.