D

Laborantpraktikant til DNA-analyser - DTU Aqua (Silkeborg)

Job Description - Laborantpraktikant til DNA-analyser - DTU Aqua (Silkeborg)

Description

DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer søger en laborantpraktikant til vores forskningsgruppe for populationsgenetik med opstart 1. februar 2027. Stillingen er knyttet til uddannelsen som laborant, hvor der indgår en obligatorisk praktikperiode på 11 måneder og foregår i Silkeborg.


Populationsgenetikgruppen arbejder med genetiske undersøgelser af fiskearter, som har betydning for både erhvervs- og lystfiskeri. Vores forskning bidrager med viden, der bruges til rådgivning af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og EU, med det formål at sikre bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer.


Populations-genetik gruppen i Silkeborg består af seks fastansatte videnskabelige medarbejdere (to professor, to seniorforskere og to forskere), tre laboranter og et varierende antal kandidat og Ph.d.-studerende samt postdocs (i øjeblikket 4 Ph.d.-studerende og 6 postdocs).


DTU Aquas lokalitet i Silkeborg huser ud over populationsgenetik gruppen Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi. Stedet har cirka 45 medarbejdere, hvoraf det tekniske personale udgøres af tre laboranter og seks biologassistenter. 


Du bliver en del af et inspirerende og tværfagligt forskningsmiljø, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt.


Arbejdsopgaver

Du vil komme til at arbejde med DNA-analyser på alle niveauer, herunder:



  • DNA-oprensning

  • PCR, qPCR og digital PCR (dPCR)

  • RNA-oprensning og cDNA-syntese

  • Genotypning:

    • SNP (Single Nucleotide Polymorphisms)

    • Mikrosatellitter


  • DNA-sekventering (Sanger og NGS)

  • Fremstilling af DNA-biblioteker

  • Arbejde med både nutidige prøver, historiske prøver og miljø-DNA (eDNA)


Du vil få adgang til moderne laboratorieudstyr og blive introduceret til metoder og teknikker, som anvendes i aktuel forskning.


Vores forventninger til dig



  • Er i gang med laborantuddannelsen (praktikperiode fra februar 2027)

  • Har interesse for molekylærbiologiske analyser og gerne erfaring herfra via dine skoleforløb

  • Er nysgerrig, engageret og har gåpåmod

  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde

  • Er åben for at arbejde i et internationalt forskningsmiljø og kan kommunikere på engelsk


Hvad tilbyder vi dig



  • Et alsidigt og læringsrigt praktikophold i en dynamisk forskningsgruppe

  • Mulighed for at arbejde med avancerede genetiske metoder og udstyr

  • Et godt arbejdsmiljø med høj grad af samarbejde og vidensdeling

  • En arbejdsplads med fokus på åbenhed, trivsel og holdånd


Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).


Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. 


Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 16. oktober 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 


For yderligere information om praktikpladsen kontakt professor Einar Eg Nielsen ([email protected]; tlf. 40 21 02 31) eller laboratoriefuldmægtig Dorte Meldrup ([email protected]; tlf. 27 62 54 04).


Læs mere om sektionen her.


Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.


Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.


Om DTU Aqua
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har ca. 400 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive ca. 45 ph.d.-studerende. Omkring 40 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk


DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.



Original job Laborantpraktikant til DNA-analyser - DTU Aqua (Silkeborg) posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

Similar Laborantpraktikant Jobs in Denmark

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.