D

Medarbejdere til laboratorier i Lyngby - DTU Wind (7-10 timer om ugen)

Job Description - Medarbejdere til laboratorier i Lyngby - DTU Wind (7-10 timer om ugen)

Description

Vi søger 1-2 praktiske og servicemindede medarbejdere, der har lyst til at støtte den daglige drift, orden og udvikling i PowerLabDK på DTU Lyngby. Stillingen er bred og alsidig og passer til dig, der trives med forefaldende opgaver, praktisk koordinering og kontakt med forskere, studerende og gæster.


Jobbet 

PowerLabDK udgør flere laboratoriemiljøer, hvor forskere, studerende og eksterne samarbejdspartnere arbejder med eksperimenter, demonstrationer, projekter og besøg inden for energiområdet.


Som medarbejder bliver du en del af den daglige understøttelse af laboratorierne. Du kommer til at hjælpe med både praktiske, administrative og lette tekniske opgaver, så laboratorierne fremstår velfungerende, ryddelige og klar til brug.


Opgaverne vil variere efter behov, men kan blandt andet omfatte:



  • Daglig drift og orden

    Dette kan fx være at hjælpe med orden og struktur i laboratorierne, oprydning og organisering af udstyr og materialer, kontrol af lager, forbrugsmaterialer og mindre praktiske behov samt bidrage til, at laboratorierne er præsentable og klar til daglig brug.

     

  • Opstart af nye projekter

    Ved opstart af nye projekter, kan du hjælpe med at finde og klargøre materialer, udstyr og information, hjælp med indsamling af information og koordinering af praktiske forhold. Det kan også være at dokumentere udstyr, forsøgsopstillinger, procedurer eller aftaler.

     

  • Dokumentation og administrativ understøttelse

    Eksempler på dette kan være opdatering af vejledninger, procedurer og udstyrslister, oprydning i elektroniske arkiver og dokumentation samt enkle registrerings- og opfølgningsopgaver.


Vi forestiller os, at du



  • er studerende

  • er praktisk anlagt og har lyst til at hjælpe med mange forskellige typer opgaver

  • arbejder struktureret og har god ordenssans

  • er serviceminded og god til at samarbejde med forskellige mennesker

  • kan tage initiativ og arbejde selvstændigt, når opgaven er aftalt

  • er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid

  • kan kommunikere på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt


Hvad tilbyder vi dig

Vi kan tilbyde dig et alsidigt job, hvor du får praktisk erfaring fra et avanceret laboratoriemiljø. Her vil du naturligt få indblik i forsknings- og innovationsprojekter inden for energi, elektrificering og sektorkobling og indgå i samarbejde øvrige ansatte i PowerLabDK samt med forskere, ingeniører, teknikere, ph.d.-studerende og eksterne partnere. Opgaverne vil være varierende, og vi ser gerne, hvor du kan tage ansvar og udvikle dine kompetencer. Arbejdstiden kan tilrettelægges efter nærmere aftale og der vil være mulighed for fleksibilitet i forhold til studie.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAS-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.

Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for medarbejdere på serviceområdet: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer


Stillingen aftales med kandidaten til mellem 7-10 timer om ugen.


Arbejdssted vil være DTU Lyngby Campus.


Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning senest den 8. september 2026.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter en kort motiveret ansøgning og CV. I ansøgningen må du meget gerne skrive lidt om, hvorfor du søger stillingen, hvilke typer opgaver du trives med, og hvornår du kan starte.


Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte team koordinator Nenad Mijatovic [email protected]. Du kan læse mere om PowerLabDK på www.powerlab.dk


Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.


Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.


DTU Wind – Institut for Vind og Energisystemer
Er et af landets største centre for forskning i vind og energisystemer med mere end 400 ansatte fra 37 lande. Vi arbejder med forskning, innovation, forskningsbaseret rådgivning og undervisning, og har omkring 90 Ph.d.-studerende. Instituttets kryds-disciplinerede forskning er organiseret gennem strategiske forskningsprogrammer som samarbejder med danske og internationale universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer samt industrielle partnere. 


DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.



Original job Medarbejdere til laboratorier i Lyngby - DTU Wind (7-10 timer om ugen) posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

Similar Laboratory Employees Jobs in Denmark

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.