Sekretariatschef til Dansk Mobilitet, Rådgiver og Lobbyist til Dansk Erhverv Transport

icon building Company : Confidential
icon briefcase Job Type : Full Time

Number of Applicants

 : 

000+

Click to reveal the number of candidates who applied for this job.

Job Description - Sekretariatschef til Dansk Mobilitet, Rådgiver og Lobbyist til Dansk Erhverv Transport

Samtidig bliver regeljunglen stadig større og hæmmer erhvervslivets handlemuligheder. Derfor styrker Dansk Erhverv Transport indsatsen på disse områder. Senest har Dansk Erhverv bl.a. afleveret et oplæg til en grøn mobilitetsplan til det politiske niveau.

Brancheorganisationen Dansk Mobilitet spiller i den forbindelse en vigtig rolle som talerør for biludlejningsvirksomheder i Danmark. Dansk Mobilitet er partnere med Dansk Erhverv, og sammen arbejder vi for at forbedre rammevilkårene for de danske biludlejere og udbrede kendskabet til de samfundsmæssige fordele, som branchen bidrager med. 

Vi leder derfor efter en dygtig profil, som kan rådgive vores medlemsvirksomheder om de udfordringer og muligheder, som de står over for i den kommende tid. Du bliver en del af Dansk Erhverv Transport, der rådgiver virksomheder inden for transportbrancherne og søger politisk indflydelse for at fremme dansk mobilitet, transport, logistik og grøn omstilling.

Jobbet
Jobbet indebærer, at du som politisk rådgiver i Dansk Erhverv blandt andet skal varetage rollen som sekretariatschef for Dansk Mobilitet. Du vil komme til at arbejde i spændingsfeltet mellem erhvervslivet og det politiske system med udgangspunkt i virksomhederne. Du skal være i tæt dialog med vores medlemmer for at vide, hvad der optager dem, ligesom du skal holde dig informeret og opdateret med den aktuelle udvikling på området. Du får selvstændigt ansvar for opgaverne, som løses i samarbejde med de øvrige kolleger i transportkontoret.

Blandt dine opgaver er:

  • Politisk og juridisk rådgivning samt medlemskontakt
  • Overvågning af udvalgte politiske områder i dansk og EU-retlig sammenhæng – særligt med fokus på den grønne omstilling af transportbranchen
  • Politisk key account rolle og sekretariatsbetjening i forhold til udvalgte brancheforeninger og virksomheder
  • Policyformulering, kontakt til politikere, embedsværk og øvrige stakeholders.
  • Udarbejdelse af høringssvar, pressenotater, nyhedsbreve og aktuelle analyser med støtte fra kolleger inden for kommunikation og analyse.
  • Medlemsfastholdelse og –rekruttering.

Stillingen er bl.a. rettet mod servicering af brancheorganisationen Dansk Mobilitet, men kan også berøre person- og godstransport-, infrastruktur- og logistikvirksomheder. Emnerne er bredt funderet inden for området, herunder transport, klima, energi og logistik. Vi tilbyder varierende arbejdsopgaver, som du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Med i bagagen har du

  • Har erfaring med rådgivning, interessevaretagelse og/eller lobbyisme fra en organisation, virksomhed, myndighed eller politisk parti.
  • Brænder for at sætte politiske dagsordener til gavn for vores medlemmer - både i medierne og på Christiansborg.
  • Har en skarp pen, når der skal skrives høringssvar, debatindlæg og nyhedsbreve.
  • Er en stærk mundtlig kommunikator over for direktøren, embedsmanden og journalisten.
  • Erfaring med behandling af juridiske problemstillinger mellem myndigheder og virksomheder.
  • Formår at bruge analyser og tal til at sætte dagsordener og komme i medierne.
  • Evner at agere i en hektisk hverdag med mange og korte deadlines uden at miste sit gode humør.
  • Relevant kandidatgrad fra en videregående uddannelse – gerne cand. jur., men andre ansøgere kan komme i betragtning.
  • Gerne kendskab til og erfaring med mobilitet, biludlejning og grøn omstilling på transportområdet og de rammevilkår, der fastlægges i dansk og europæisk regi (dog ikke et krav). Erhvervsjuridiske kompetencer vil også være en fordel.

Du er en selvstændig og initiativrig holdspiller med et stort engagement i forhold til at skabe resultater for vores medlemmer i en travl hverdag.

Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Original job Sekretariatschef til Dansk Mobilitet, Rådgiver og Lobbyist til Dansk Erhverv Transport posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.

Share this job with your friends

icon get direction How to get there?

icon geo-alt København K

icon get direction How to get there?
View similar Accounting / Finance jobs below

Similar Jobs in Denmark

Share this job with your friends

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2024 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.