HR Partner til Arp-Hansen Hotel Group

icon briefcase Job Type : Full Time

Number of Applicants

 : 

000+

Click to reveal the number of candidates who applied for this job.
icon loader
icon loader

This job is no longer accepting applications.

Scroll down below to view similar jobs .

Job Description - HR Partner til Arp-Hansen Hotel Group

”Har du lyst til at blive en del af Danmarks bedste HR team, hvor du kommer til at have en central rolle og spændende arbejdsopgaver? Så er du måske min afløser.
Jeg kan garantere, at du får en spændende stilling blandt de skønneste kolleger. Du vil få faglig sparring, en hverdag fyldt med grin og diverse supporterende og udviklende HR opgaver.
I september 2024 går jeg på barsel og mine kolleger mangler derfor dig, som er klar til at bidrage med dine faglige kompetencer, din HR viden og -nytænkning, når vores hoteller og hostels har brug for sparring og support. ” Sidsel, HR Partner

Du kommer til at arbejde tæt sammen med to HR Partnere, en HR Specialist og du vil referere til Head of HR. Vi har base på Arp-Hansen Hotel Group Office på Nybrovej i Gentofte. Du skal dog forvente, at du også vil arbejde en del på vores mange hoteller og hostels beliggende i København og Aarhus, når det giver mening ift. driften og dine opgaver. 

HR Partner med et stort servicegen og HR værktøjskassen fyldt
Du vil være den ansvarlige HR partner for fem af vores enheder, hvor din vigtigste opgave er support og sparring, og dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

  • Vejledning, sparring og support af afdelingsleder og direktører i alle HR-forhold, herunder bl.a. rekrutteringer, ansættelses- og personaleret, on- & offboarding, mv.
  • Support af ledere i forbindelse med lønregulering og overenskomstændringer
  • Kommunikation og formidling, samt løbende udvikling af vores interne kommunikationsplatform Arp Home
  • Deltagelse og lead på diverse større og mindre interne eller tværfaglige projekter heriblandt vores årlige trivselsundersøgelse, vores medarbejderudviklingssamtaler Arp Review og vores arbejdsmiljødag
  • Planlægning og kursusadministration af vores lederuddannelser i vores kursuskatelog Arp Academy
  • Administrator og systemansvarlig i flere HR systemer, bl.a. Talent Manager, Talent Recruiter, Planorama og Actimo.

Professionel organisation drevet af købmandskab
Du trives i en professionel organisation drevet af købmandskab, stærke værdier og en lokal forankring. Du er hands-on, har altid ja-hatten på og bruger din positive tilgang til at skabe gode relationer til dem, du supporterer. Du er en vellidt profil, der bliver respekteret for din dygtighed, empati og vedholdende facon.

Som kollega er du udadvendt og har en optimistisk tilgang til dine kolleger og opgaver. Når det går stærkt, holder du hovedet koldt og har sammen med dine kolleger altid fokus på resultatet. Du er en naturlig rollemodel og tilbyder altid din hjælp.

Herudover forventer vi, at:

  • du er uddannet inden for HR
  • du har minimum to års erfaring fra en lignende HR Partner rolle, gerne fra oplevelsesbranchen
  • du er vant til at formulere dig på perfekt dansk
  • du er god til engelsk
  • du er energisk, selvkørende og initiativtagende
  • du har en struktureret tilgang til dine opgaver og projekter
  • du elsker at supportere og skabe resultater.

Hvad kan du forvente af os
Du bliver en del af en professionel afdeling, som har store ambitioner og er passioneret for vores arbejde, samtidig med at vi har omsorg for hinanden. Du får stor fleksibilitet og mulighed for at præge og planlægge din arbejdsdag i teamet.

Hos os får du et interessant og meningsfuldt job på en arbejdsplads med fokus på udvikling, de allerbedste kolleger og det helt særlige Arp-Hansen Hotel Group fællesskab. Vi ser dig som en nøglemedarbejder i et erfarent og ambitiøst HR team med høj faglighed og masser af spændende opgaver og nye projekter på tegnebrættet.

Vi har fokus på kontinuerlig videndeling i afdelingen og vi deltager så ofte det er muligt i diverse webinarer, seminarer og kurser, så vi kan blive ved med at yde den aller bedste support for vores hoteller og hostels. 

Barselsvikariatet er på fuldtid og vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, sundhedsordning samt pension.  Derudover har vi en personaleforening, attraktive personalegoder, bl.a. eget fitnesscenter og fysioterapeut, lækker morgenmads- og frokostordning samt gode rabatter på overnatning på alle vores hoteller og hostels til dig og din familie.

Ansøgningsfrist og startdato

Har du lyst til at bringe din HR-faglighed og dine ambitioner i spil sammen med os, så skynd dig at sende os din ansøgning. Ansøgningsfrist er den 31. maj 2024. Vi drømmer om at få dig ombord den 1. august 2024. Vikariatet løber til den 30. september 2025. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Samtaler bliver afholdt løbende og processen lukkes, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Original job HR Partner til Arp-Hansen Hotel Group posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.

This job is no longer accepting applications.

Scroll down below to view similar jobs .

Share this job with your friends

icon get direction How to get there?

icon geo-alt 2820 Gentofte

icon get direction How to get there?
View similar Hospitality & Tourism jobs below

Share this job with your friends

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2024 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.