Procurement & Logistics Manager

icon briefcase Job Type : Full Time

Number of Applicants

 : 

000+

Click to reveal the number of candidates who applied for this job.
icon loader
icon loader

This job is no longer accepting applications.

Scroll down below to view similar jobs .

Job Description - Procurement & Logistics Manager

Tenax Sild A/S søger en ny Procurement & Logistics Manager, som får ansvar for indkøb, leverandører, logistik og ikke mindst optimering og forankring af processer relateret til ansvarsområderne.


Baggrund
Efter en succesfuld turnaround er Tenax Sild A/S i midt en spændende vækstfase med fokus på at udvikle og udbygge forretningspotentialet både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Som en central brik heri søges en Procurement & Logistics Manager til at sikre effektiviteten på tværs af forsyningskæden, og skabe stabilitet, omkostningseffektivitet og løbende forbedringer.

Tenax Sild A/S er den største og førende leverandør af sild til både detailhandel og foodservice i Danmark. Virksomheden har samtidig en betydelig eksport. Udover et omfattende sortiment af brands og produkter baseret på sild, producerer Tenax også en række fiskespecialiteter. Hovedsædet og produktionen ligger i Nyborg, og der er et produktionssite i Aalbæk i Nordjylland.

Læs mere om virksomheden på tenax.dk


Stillingen
Som Procurement & Logistics Manager vil du spille en central rolle i arbejdet med at skabe maksimal kundetilfredshed og værdiskabelse. Dit bidrag sker især ved at sikre en robust, optimeret og stabil forsyningskæde, der understøtter rettidige og kvalitetsmæssigt optimale leveringer. Dine nøgleansvarsområder inkluderer bl.a.:

  • Sikre optimal forsyning af råvarer, emballage og forbrugsmaterialer, med hensyntagen til kundebehov, omkostninger, kapacitet og produktionsflow.
  • Løbende udvikle indkøbsstrategien med skarpt fokus på leverandøraftaler, leverandørsetup og vurdering af leverandørperformance.
  • Håndtere aftaler og kontrakter for transport af færdigvarer for at sikre rettidig og korrekt levering.
  • Forhandle og administrere aftaler med leverandører af energi, transport, rengøring mv.
  • Udvikle, forbedre og implementere procedurer og værktøjer, herunder IT-løsninger, som understøtter effektiv drift.
  • Samarbejde med kvalitetsafdelingen for at sikre, at alle leverandører og leverancer overholder de definerede kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
  • Udarbejde og opdatere indkøbs- og logistikprognoser baseret på salgsforecasts og produktionsplaner.
  • Aktiv og motiverende ledelse af pt. én medarbejder med ansvar for råvareindkøb af fisk.
  • Tæt samarbejde med andre afdelinger som produktion, salg og marketing for at sikre en sammenhængende forsyningskæde.
  • Kommunikere effektivt med interessenter på tværs af organisationen for at sikre, at indkøbs- og logistikaktiviteter understøtter virksomhedens overordnede mål.

Stillingen har både et strategisk fokus bl.a. ift. leverandører og indkøb, og er samtidig meget hands-on, da der er tale om en lille afdeling uden mange støttefunktioner.


Kandidaten
Den ideelle kandidat har flere års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed, hvor effektive indkøbsprocesser er afgørende for at sikre optimal produktionsafvikling og kvalitet i leverancerne.

Specifikt lægges der vægt på:

  • En stærk baggrund inden for supply chain management med fokus på indkøb, logistik og procesoptimering.
  • Erfaring med råvareindkøb i en større produktionsvirksomhed, ideelt set inden for fødevareindustrien.
  • Kompetencer inden for supply chain-analyse og optimering, samt anvendelse af data og relevante værktøjer.
  • Gode lederevner og evnen til at samarbejde og kommunikere effektivt.
  • Ambitiøs og dedikeret til dine ansvarsområder.
  • En proaktiv og handlingsorienteret arbejdsstil.
  • Stærke IT-kompetencer, især i Excel, og gerne erfaring med BC eller lignende systemer.
  • Flydende i engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund for stillingen.

Vi værdsætter en løsningsorienteret og resultatorienteret tilgang, præget af effektivitet og stærke prioriteringsevner. Du skal være dygtig til at identificere og prioritere de væsentligste opgaver og organisere dem struktureret og operationelt.

Du skal kunne balancere daglige operationer og deadlines med langsigtede projekter, og samtidig være en synlig og nærværende leder, der bidrager til virksomhedens overordnede udvikling. Du skal trives i et udviklende miljø, hvor du selv skal være med til at bygge fundamentet for fremtidig vækst. Et konstruktivt og løsningsorienteret mindset er afgørende, ligesom evnen til at skabe et positivt arbejdsmiljø præget af dialog og samarbejde.


Øvrige forhold
Fast løn på konkurrencedygtigt niveau + pension, sundhedssikring og IT.
Bopæl i rimelig køreafstand til hovedsædet i Nyborg.


CV / ansøgning
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

Original job Procurement & Logistics Manager posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.

This job is no longer accepting applications.

Scroll down below to view similar jobs .

Share this job with your friends

icon get direction How to get there?

icon geo-alt 5800 Nyborg

icon get direction How to get there?
View similar Logistics & Supply Chain jobs below

Share this job with your friends

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2024 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.