Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Du får mulighed for at arbejde med segmentet "Familier på Landet". Det kan være familier, der har valgt livet på landet for at få mere ro og frihed, den selvstændige erhvervsdrivende med behov for opbevaring af værktøj eller kunden med et mindre fritidslandbrug. Deres forsikringsbehov spænder bredt og kan inkludere både private-, erhvervs- og landbrugsforsikringer.
Samtidig vil du også blive tilknyttet som fast assurandør i en eller flere banker i dit nærområde, hvor du kan samarbejde om at skabe skræddersyede løsninger til kunderne.
Om jobbet
Du vil arbejde inden for Alm. Brand brandet og få en spændende rolle med fokus på rådgivning og salg til kunder i Midtsjælland. Det er ikke et krav, at du har erfaring med landbrug, da vi sørger for grundig oplæring og støtte, så du bliver klædt godt på til at forstå kundernes behov.
Du bliver en del af et erfarent team, hvor samarbejde, vidensdeling og performance er i højsædet. Vi hjælper hinanden med at blive bedre, inspirerer hinanden og arbejder mod fælles mål – altid med fokus på den gode kundeoplevelse.
Om dig
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i en eller flere af følgende punkter:
Du har erfaring som privatassurandør, eller måske med erhvervsforsikringer. Har du kendskab til landbrug, er det en fordel, men det er ikke et krav. Vi sørger for den nødvendige oplæring.
Du er vant til at arbejde i et performancedrevet miljø og trives med at skabe din egen aktivitet.
Du har måske erfaring med at arbejde som bindeled mellem forsikring og bank, eller du har lyst til at udvikle dig i den retning.
Struktur og målrettethed bliver en væsentlig faktor i din succes. Gennem videndeling og sparring hjælper vi hinanden til at levere kvalitet i mødet med kunden. Vi arbejder sammen om at nå teamets fælles mål.
Øvrige forventninger
Du kan stille egen bil til rådighed.
Du har kørekort.
Du har en ren straffeattest.
Vi tilbyder
Hos Alm. Brand Group tilbyder vi en attraktiv lønpakke med firmabetalt pension, bonus og kørselsordning. Din provision er uden loft, så du har mulighed for at præge din egen indtjening og blive belønnet for dine resultater.
Vi går op i din faglige og personlige udvikling og tilbyder blandt andet kurser og træning på Forsikringsakademiet, der styrker dine rådgivningsevner og din viden om forsikring. Vi sørger for, at du får de rette redskaber til at lykkes i rollen.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via linket herunder, og fortæl os, hvorfor du er den rette til jobbet som assurandør i Alm. Brand Group.
Vi læser dit CV, så snart det lander i indbakken, og indkalder løbende til første runde samtaler. Forventet opstart er den 1. maj eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Martine Theil Rosenkilde på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to Assurandør Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.