Logo-of-Sonova-International-hiring-for-jobs-in-Denmark-on-GrabJobs

Audiologist - Birkerød

Job Description - Audiologist - Birkerød


Audiologist søges til Birkerød – få frihed, fleksibilitet og ansvar i din egen klinik


 


Drømmer du om et job, hvor du kan planlægge din egen hverdag, arbejde selvstændigt og samtidig gøre en reel forskel for mennesker med høretab? Og kan du se fordelen i at kombinere dit arbejde med andre af dine projekter?


 


Hos AudioNova Hørecenter søger vi en dygtig audiologist til vores klinik i Birkerød. Dette er en deltidsstilling på to-tre arbejdsdage om ugen, hvor du får ansvar, faglighed og salg i klinikken og en høj grad af frihed til at tilrettelægge dit arbejde. Det er en unik mulighed for dig, der trives med selvstændighed og ønsker en rolle, hvor du i praksis får følelsen af at drive din egen klinik – med trygheden og opbakningen fra en af Danmarks største hørecenter-kæder i ryggen.


 


Gør en forskel – hele vejen gennem kunderejsen


Som Audiologist hos AudioNova følger du kunden fra den første samtale til den endelige tilpasning af den rette høreløsning. Du bliver en vigtig sparringspartner for dine kunder og hjælper dem med at genvinde glæden ved at høre og deltage aktivt i livet.


Dine opgaver vil blandt andet omfatte:



  • Audiometri og tilhørende forundersøgelser i henhold til gældende retningslinjer

  • Behovsafdækning, rådgivning og salg af høreapparater og tilbehør

  • Tilpasning og finjustering af høreapparater, så de matcher kundens behov optimalt

  • Ansvar for den daglige drift af klinikken i Birkerød


 


En rolle med frihed og fleksibilitet


Vi ved, at en god balance mellem arbejde og privatliv er vigtig. Derfor tilbyder vi en deltidsstilling med op til tre faste arbejdsdage om ugen, hvor du får stor indflydelse på planlægningen af din hverdag. Vi er åbne overfor, at du har andre projekter, som du arbejder med resten af ugen.


 


Du bliver den ansvarlige i klinikken og får mulighed for at sætte dit eget præg på kundeoplevelsen, arbejdsgangene og den daglige drift. Rollen passer særligt godt til dig, der motiveres af ansvar, selvstændighed og friheden til selv at skabe resultater.


 


Høj faglighed og kunden i centrum


Hos AudioNova er audiologisk ekspertise, professionel rådgivning og høj kundetilfredshed fundamentet for alt, hvad vi gør.


Vi søger dig, der er uddannet audiologist, kan arbejde selvstændigt og brænder for at skabe gode kundeoplevelser. Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring – det vigtigste er, at du har den rette faglighed, engagement og lyst til at udvikle dig.


Vi forestiller os, at du:



  • Kan se fordelen ved kun at arbejde to til tre dage om ugen

  • Er fagligt ambitiøs og arbejder professionelt

  • Har et naturligt fokus på kunder og relationer

  • Trives med ansvar og selvstændige beslutninger

  • Er energisk, initiativrig og proaktiv

  • Både kan arbejde selvstændigt og indgå i et stærkt fagligt fællesskab


 


Derfor skal du vælge AudioNova


Hos os får du det bedste fra to verdener: friheden til at drive din egen klinik og styrken fra en landsdækkende organisation.


Vi tilbyder:



  • En selvstændig deltidsstilling med stort ansvar

  • Høj grad af fleksibilitet i planlægningen af arbejdsdagen

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på klinikken

  • Faglig sparring med kolleger fra mere end 60 hørecentre i Danmark

  • Løbende kompetenceudvikling

  • En uformel kultur med fokus på trivsel og udvikling


AudioNova er en del af den internationale Sonova-koncern og arbejder hver dag for at skabe de bedste løsninger til mennesker med høretab. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad vi laver – se mere her.


 


Er det dig vi søger?


Så send din ansøgning og CV allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat.


 


Vi glæder os til at høre fra dig!


 


Original job Audiologist - Birkerød posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

About the Company

Sonova International

Around 25% of the world’s population is living with hearing loss. At Sonova, we envision a world where everyone enjoys the delight of hearing and lives a life without limitations. From hearing aids to cochlear implants to wireless communication, we are committed to offering the most comprehensive so...

Read more about the company

Similar Audiologist Jobs in Denmark

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.