Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Motiveres du af ambitionen om at få flere virksomheder i gang med den grønne omstilling til gavn for deres forretning? Så læs videre her, måske er du vores nye kollega.
Om Dansk Industri og Klimaklar
DI er den førende stemme i dansk erhvervsliv. Vi arbejder hver dag for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og understøtte deres udvikling.
Som en del af vores indsats for at støtte danske SMV’er i grøn omstilling, har vi sammen med Industriens Fond skabt Klimaklar – et digitalt læringsunivers, der hjælper virksomheder med klimaregnskaber og omsætning af klimakrav til praksis. 1.400 virksomheder er allerede i gang med læringsforløbet, og vi har ambitioner om at få mange flere med.
Dine primære opgaver
Du får ansvar for opsøgende, rådgivende B2B-salg til SMV’er, hvor din hovedopgave bliver at rekruttere virksomheder til vores digitale læringsforløb Klimaklar.
Du vil i jobbet arbejde tæt sammen med både kollegerne i Klimaklar-teamet og DI Netværk, om målgrupper, budskaber og rekrutteringsindsats, med henblik på at identificere og rekruttere de rette profiler til DI’s mere end 100 faglige netværk.
Derudover vil du skulle:
Arbejde på tværs af hele processen fra segmentering, leadgenerering og telefonsamtaler til opfølgende dialog og efterbearbejdning.
Sikrer at kundeindsigter og medlemmernes feedback bruges aktivt til at videreudvikle vores værditilbud.
Bidrage til udviklingen og forbedringen af systemer og processer, herunder AI, til kontinuerlige forbedringer af rekrutteringsprocessen.
Hvem er du?
Der er flere veje til stillingen, men det er afgørende for os, at du er en teamplayer, der sparrer, samarbejder og deler viden med andre.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har erfaring med relationsbaseret B2B-salg og rekruttering
Interesserer dig for den grønne omstilling
Skaber værdi for virksomheder og medlemmer ved at afdække og forstå deres behov og udfordringer
Drives af at skabe resultater i samarbejde med andre og følger kontinuerligt op på og når dine målsætninger
Opbygger gode relationer og formidler værditilbud, så de er forståelige både mundtligt og på skrift
Navigerer ubesværet rundt i CRM- og leadgenereringssystemer
Hvem bliver dine kolleger?
Du bliver en del af DI Netværk og indgår i et tværfagligt samarbejde med vores kolleger i Klimaklar. Vi er et dynamisk team på 16 medarbejdere bestående af netværksledere, rekrutteringskonsulenter og studentermedarbejdere og sammen driver vi i dag +100 professionelle netværk.
Vi er et team, der er drevet af at finde løsninger, der giver den bedste værdi for vores medlemmer, er nysgerrige og kan lide at spille hinanden bedre.
Derudover tilbyder vi
Fast løn og gode ansættelsesvilkår.
En central arbejdsplads i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Indblik i dansk erhvervsliv og arbejdet med grøn omstilling.
Stillingen er som udgangspunkt for et år, men med gode muligheder for forlængelse.
Interesseret?
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset baggrund.
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DI Netværk, underdirektør Susanne Nordenbæk på telefon 2938 0839 eller Klimaklar, vicedirektør Mette Gyde Møller på telefon 4045 4589.
Dansk Industri
Om Dansk Industri Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden! Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20....
Read more about the companyAuto-Apply to B2B-salgskonsulent Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.