Vil du have et job, hvor du kan se resultatet af dit arbejde og blive en del af et team, hvor samarbejdet med dine kolleger spiller?
På vegne af Filterteknik Danmark søger ProScout en lagermedarbejder til virksomhedens lager i Odense. Her bliver du en vigtig del af et mindre, velfungerende team, hvor I hjælper hinanden og i fællesskab får hverdagen til at fungere.
En afvekslende hverdag med spændende opgaver
Som lagermedarbejder får du en varieret arbejdsdag med både faste rutiner og forskellige praktiske opgaver. Lageret modtager løbende varer gennem ugen, og omkring 90 % af de indkomne varer sendes videre umiddelbart efter modtagelsen.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
• Modtagelse og håndtering af indkomne varer
• Pluk, pakning, labeling og klargøring til afsendelse
• At bidrage til orden, struktur og en præsentabel arbejdsplads på og omkring lageret
Du bliver naturligvis oplært i arbejdsopgaverne af dine nye kolleger på Odense-sitet.
Et lille team, hvor alle hjælper hinanden
Du bliver en del af et lagerteam på i alt tre kolleger og sammen løser I alle opgaver på og omkring lageret. Her er samarbejde og hjælpsomhed en naturlig del af hverdagen, og nye medarbejdere bliver taget godt imod og føler sig hurtigt som en del af fællesskabet.
Du behøver ikke nødvendigvis have arbejdet på et lager tidligere
Det vigtigste er, at du har gåpåmod og har lyst til at lære.
Vi forestiller os, at du:
• Arbejder struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst
• Har gode IT-kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer
• Er jordnær og en god kollega, som bidrager positivt til fællesskabet
• Bevarer roen og overblikket, også når tempoet stiger
• Evt. har truckcertifikat – ellers får du mulighed for at tage det efter ansættelse
Klar til at søge?
Send dit CV og et par linjer om din motivation snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Åkerström, Managing Partner i ProScout, på [email protected].
Proscout
Om ProScout Hos ProScout tilbyder vi professionelle og skræddersyede rekrutteringsløsninger, der opfylder virksomhedernes- og kandidaternes behov. Vi er et bureau med én enkelt værdi: Ordentlighed.
Read more about the companyCopyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.