Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Fra første location scout til åbningsdag sidder du med ansvaret for, at projekterne bliver realiseret - til tiden, inden for budget og i den kvalitet, der forventes. Det er en eksekverende projektlederrolle med fuldt ejerskab, hvor det forventes, at du tager beslutninger, skaber fremdrift og sikrer, at intet falder mellem to stole.
Som byggeprojektleder vil du drive alle byggeprojekter på tværs af ÅBEN - både ombygninger på eksisterende lokationer samt opbygning af helt nye steder.
Det er dig, som vil have det samlede ansvar for fremdrift, koordinering og økonomi.
Det indebærer, at du:
Ejer projekterne fra første vurdering af en lokation til færdigt sted
Sikrer fremdrift og holder alle deadlines på tværs af projektets faser
Driver al intern koordinering mellem arkitekter/designere, Operations, People, Sales, Marketing og Finance
Står for dialog og koordinering med alle eksterne leverandører og håndværkere
Har ejerskab over budgetter, opfølgning og likviditetsstyring i samarbejde med Finance
Indhenter og forhandler tilbud og træffer beslutninger på økonomi, kvalitet og tempo
Er kontaktperson for udlejere og deltager i afklaringer og forhandlinger
Sikrer, at alle praktiske elementer bliver løst; fra ventilation og el til specialbygget inventar
Følger projekterne tæt og sikrer, at detaljerne bliver eksekveret korrekt
ÅBEN har i dag 5 lokationer med en plan om flere barer over de næste år. Hver lokation tager udgangspunkt i bygningen, området og historien. Der arbejdes ofte med fredede eller bevaringsværdige ejendomme, hvor eksisterende materialer og strukturer så vidt muligt bevares eller indtænkes i den færdige indretning.
Det stiller krav til både dømmekraft og fleksibilitet i byggeprocessen. Der bliver udviklet løsninger, der passer til det konkrete sted - ofte med specialbygget inventar og tæt samarbejde med designere og håndværkere.
Effektivitet er vigtigt. Men det færdige resultat er vigtigere; her spiller detaljer, materialer og æstetik en helt afgørende rolle.
Du er struktureret, vedholdende og vant til at tage ansvar. Du kan holde overblik over komplekse projekter og samtidig gå ned i detaljen, når det kræves.
Du trives med tempo, mange interessenter og stramme deadlines - uden at miste kvalitet eller retning.
Vi leder efter dig, der:
Har erfaring fra bygge-, ejendoms- eller projekt verdenen
Er stærk i procesledelse og sikrer fremdrift uden at skulle følges op på
Kommunikerer klart og kan styre dialogen mellem mange forskellige parter
Arbejder systematisk og har styr på budgetter og struktur
Tager ejerskab og følger ting til dørs
Har en hands-on tilgang og er ikke bange for at tage fat, når det kræves
Har sans for æstetik og kvalitet og et øje for detaljer
Stillingen er på fuldtid, og du vil arbejde fra vores kontor i Kødbyen. Vi ser gerne, at du har mulighed for at starte hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt - vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rollen, er du altid velkommen til at skrive til: [email protected]
Auto-Apply to Construction Project Lead Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.