Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Har du erfaring inden for databaseadministration, og brænder du for komplekse løsninger? Vil du have en central rolle i udviklingen og driften af en kritisk databaseinfrastruktur i samarbejde med dygtige kolleger?
Hos Alm. Brand Group får du ikke kun ansvar og indflydelse, men også mulighed for faglig udvikling i et professionelt miljø.
Om jobbet
Som en del af vores team i Database & Batch bliver du en nøglespiller i driften og udviklingen af Alm. Brand Groups databaseinfrastruktur på Oracle (19c), Microsoft SQL-server og Azure. Vores løsninger understøtter både interne og kundevendte systemer, og vi prioriterer høj oppetid, standardisering og automatisering, så vi kan fokusere på rådgivning og optimering.
Dine primære opgaver vil være:
Rådgivning, installation og opgradering af databaser i forbindelse med applikationsudvikling.
2. level support og eskalation af databasefejl til 3. level support hos vores eksterne leverandører.
Overvågning, automatisering og effektivisering gennem scripting.
Optimering af databaseinfrastrukturen med fokus på høj sikkerhed og høj oppetid.
Deltagelse i valg, design og implementering af nye løsninger og features inden for Oracle, MS SQL, Progress og Azure.
Rådgivning og arbejde med Azure og andre cloudløsninger.
Du bliver en del af et team med to erfarne DBA'er, som beskriver rollen sådan:
"Det er spændende at blive involveret i komplekse problemstillinger, samarbejde på tværs af forretningen og finde løsninger, der skaber værdi for alle."
Om dig
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du:
Har erfaring med databaseadministration inden for fx MsSql, Oracle, Postgres eller lignende – det er dog ikke et krav, at du har arbejdet med en specifik version, så længe du har arbejdet med databaseadministration.
Har arbejdet med fejlsøgning og optimering af databaser og SQL-forespørgsler.
Har kendskab til scripting (fx PowerShell, Unix scripting eller Python) og automatisering.
Har interesse for ny teknologi, cloud-løsninger og forståelse for IT-arkitektur.
Behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.
Vi søger en struktureret og initiativrig kollega med en problemløsende og serviceorienteret tilgang. Du evner at tænke nye veje og komme med kreative forslag til løsninger – gerne i samarbejde med øvrige dele af organisationen.
Kan du se dig selv i rollen uden at opfylde alle kriterier? Så søg alligevel og fortæl os, hvorfor du er interesseret, og hvordan du kan lære nyt og bidrage til teamets succes.
Vi tilbyder
Du vil indgå i en velfungerende afdeling med 2 fagligt stærke DBA’er i afdelingen ’DBA & Batch’ under området ’Data & Teknologi’. Vi prioriterer sparring, samarbejde og engagement. Vi har et højt fagligt niveau, masser af mulighed for udvikling og indflydelse.
Vi tilbyder desuden en spændende og udviklende arbejdsplads med en attraktiv lønpakke, pension og en række andre personalegoder. Du kan får frihed under ansvar og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Ansøgning
Er du vores nye kollega? Send din ansøgning og dit CV senest den 16. marts 2026. Vi screener ansøgninger løbende og forventer at holde første samtaler i uge 12. Der vil herefter være en anden runde samtaler med personlighedsanalyse og logisk test.
Vores kollega går på pension ved udgangen af maj, og der vil derfor være ekstra ressourcer til oplæring, hvis du kan starte allerede den 1. maj.
Har du brug for at vide mere inden du søger, er du velkommen til at kontakte leder for Database & Batch Jakob Stokholm Jepsen på telefon 3051 4837, alternativt DBA Florus Both på telefon 3141 1503, eller DBA Torben Hansen på telefon 3547 7707.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to Databaseadministrator Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.