Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Vi søger en engageret og nysgerrig Driftskoordinator til Alm. Brand Group i København.
Om jobbet
Som Driftskoordinator bliver du en del af Workforce Management, der arbejder på tværs af kundecentrene – KC Privat, KC Erhverv og KC Skade – for at sikre stabile og effektive driftsrammer. Teamet rummer forskellige fagligheder, men vi har ét fælles mål: at få driften til at fungere i praksis hver eneste dag.
I rollen får du et tydeligt medansvar for at drive og udvikle vores Workforce Management-aktiviteter. Det er en rolle lige midt i driften, hvor du træffer beslutninger, reagerer hurtigt på ændringer og sikrer, at bemanding og planer bliver tilpasset præcist, når situationen kræver det.
Dine primære opgaver bliver
Udarbejde og vedligeholde bemandings-, vagt og ferieplaner
Realtime Management – overvåge den daglige drift, reagere hurtigt og justere planerne, når situationen kræver det.
Koordinere aktiviteter intelligent i planlægningen til fordel for kunder, rådgivere og forretning
Være support ift. spørgsmål fra rådgivere og ledere ift. den daglig drift
Afholde ugentligt driftsmøder med ledere og afdelingsdirektører
Afklare og prioritere områder med potentiale inden for kundedrift, backoffice og effektivitet
Kort sagt: Du bliver et centralt omdrejningspunkt for, at vi kan levere sublim Realtime Management som en del et stærkt Workforce Management set up.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med Realtime Management, kapacitetsplanlægning og koordinering af aktiviteter
Har kendskab til Calabrio og gerne også Puzzel
Arbejder struktureret, selvstændigt og trives med ansvar
Kommunikerer tydeligt og kan formidle drift og data på en enkel og forståelig måde
Kan samarbejde med mange forskellige interessenter og stå på mål for dine anbefalinger
Har et højt drive og befinder dig godt i et højt dynamisk tempo
Vi tilbyder
Hos os får du en vigtig rolle i et engageret team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og hele tiden arbejder på at blive skarpere. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor innovation og udvikling ikke er noget, vi taler om – men noget vi gør i praksis. Du bliver en del af en arbejdsplads midt i København, med base på både Codanhus og vores hovedsæde på Midtermolen.
Du får fleksibilitet i hverdagen, mulighed for hjemmearbejde og en attraktiv lønpakke med pension, sundheds- og tandforsikring, rabatordninger og en række medarbejderfordele, der faktisk gør en forskel. Vi er et team med højt drive og stærkt sammenhold – og vi mener det, når vi siger, at trivsel er vigtigt. Her får du både ansvar, indflydelse og plads til at udvikle dig, samtidig med at du bliver en del af et miljø, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok.
Ansøgning
Hvis du har drive, lyst til at arbejde med drift, data og mennesker – og vil være en del af en virksomhed i udvikling – så send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi screener og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anne Uhler, Chef for Operations Management på telefon +45 40 98 35 94.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to Driftskoordinator Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.