Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Vil du være med til at udvikle fremtidens grønne teknologier til luftfartsindustrien? ITW GSE søger en dygtig og engageret Embedded Software Udvikler til deres R&D-afdeling i Odense. Her får du mulighed for at arbejde med hele udviklingsprocessen, fra idé til implementering, i en global virksomhed med stærk lokal forankring.
ITW GSE er verdens førende leverandør af Ground Support Equipment til den globale flyindustri. Når fly står parkeret i lufthavne verden over, er det ITW GSE’s løsninger, der leverer strøm og køling. Virksomheden er en del af den amerikanske Fortune 300-koncern Illinois Tool Works Inc. og har produktion i både Odense og Florida.
Som Embedded Software Udvikler bliver du en del af et internationalt softwareteam og får ansvar for både nyudvikling og vedligeholdelse af embedded software til realtidsapplikationer. Du vil arbejde tæt sammen med hardware- og softwareingeniører og bidrage til udviklingen af næste generation Ground Power Units og nye grafiske brugerinterfaces.
Udvikling og vedligeholdelse af embedded software (ca. 50/50 nyudvikling og fejlfinding)
Design og test af realtidsapplikationer i C (C++ er en fordel)
Deltagelse i udvikling af nyt GUI til embedded platforme
Tæt samarbejde med produktion og kolleger i både Danmark og USA
Brug af debuggingværktøjer og deltagelse i code reviews
En teknisk uddannelse inden for fx datateknologi, elektronik, mekatronik eller software engineering
Erfaring med embedded udvikling og programmering i C
Forståelse for mikrocontrollere, RTOS og hardwareinterfaces
Evne til at læse og forstå elektroniske kredsløb
Kendskab til debugging og fejlsøgning i embedded systemer
Erfaring med Embedded Linux, GUI-udvikling, CAN, Modbus eller power electronics er en fordel – men ikke et krav.
Du er teknisk nysgerrig, struktureret og grundig. Du trives i samarbejde med andre og tager ansvar for dine opgaver. Du er proaktiv og har lyst til at bidrage til både teknisk udvikling og et stærkt teamfællesskab.
Rekrutteringsprocessen varetages af Capax Recruitment, som meget gerne svarer på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt rekrutteringsspecialist Benedikte Heinild på [email protected] Der bliver løbende indkaldt til samtale og der indgår test i rekrutteringsforløbet.
Vi modtager kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt på mail eller andre måder vil ikke blive taget i betragtning og vil blive slettet uden behandling.
Auto-Apply to Embedded Software Udvikler Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.