Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Så er du måske vores nye kollega i bestyrelses- og direktionssekretariatet.
Om Bestyrelses- og direktionssekretariatet
Bestyrelses- og direktionssekretariatet varetager betjeningen af direktioner og bestyrelser i Alm. Brand Group.
Vi har ansvaret for at planlægge, gennemføre og følge op på bestyrelsesmøder, samt sikre, at beslutninger bliver korrekt dokumenteret og eksekveret.
Bestyrelses- og direktionssekretariatet fungerer samtidigt som rådgivende organ og sparringspartner for direktionerne og bestyrelserne i forhold til governance og regulatoriske forhold.
Sekretariatet er forankret i området Group Governance og består af et team på fire personer, hvoraf to er advokater, som varetager den faglige og regulatoriske rådgivning og kvalitetssikring. Teamet består også af en advokatsekretær, som i det daglige vil være en tæt sparrings- og samarbejdspartner for dig.
Om stillingen
Du får en central rolle i at sikre struktur, fremdrift og kvalitet i en bred vifte af administrative og praktiske opgaver i processerne omkring bestyrelses- og direktionsbetjeningen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Planlægning og koordinering af praktiske forhold omkring afviklingen af bestyrelsesmøder
Udarbejdelse af udkast til indkaldelser og dagsordener
Indsamling, strukturering og korrekturlæsning af materiale
Udsendelse af mødemateriale
Opfølgning på diverse opgaver og deadlines efter bestyrelsesmøder, herunder indberetninger til myndigheder
Support til ajourføring af diverse bestyrelses- og direktionsdokumenter, som er forankret i sekretariatet
Administrativ støtte til projekter i Group Governance
Ad hoc-opgaver i sekretariatet
Du skal i tæt dialog med dine kolleger i sekretariatet sikre, at processerne fungerer – også når der er mange interessenter og stramme deadlines.
Om dig
Du har en relevant administrativ baggrund, eksempelvis som advokatsekretær, juridisk sekretær eller lignende – og trives i en rolle, hvor struktur og kvalitet er afgørende.
For at blive en succes i rollen mestrer du at opbygge gode relationer med kollegaer og samarbejdspartnere internt såvel som eksternt. Du skal trives med, at der er aktivitet omkring dig, samtidig med at du skal være i stand til at fordybe dig.
Vi lægger vægt på, at du:
arbejder struktureret og systematisk
har høj grad af præcision og sans for detaljer
er vedholdende og følger op, indtil opgaver er afsluttet korrekt
er proaktiv og tager ansvar for fremdrift
kan prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
trives med gentagende processer, hvor kvalitet og timing er afgørende
er en holdspiller med gode samarbejdsevner
En solid erfaring som sekretær er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Executive Advisor, Advokat, Mirja Holm Thomsen, på 21 84 37 90.
Vi behandler naturligvis alle ansøgninger fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to sekretær Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.