Vores portefølje bugner med spændende projekter – og vi har brug for flere kollegaer der vil være med til at løse nogle af fremtidens største udfordringer inden for vandområdet. Er du motiveret af at arbejde med udviklende projekter inden for afvanding, klimatilpasning, renseanlæg eller grundvand?
Vi søger både erfarne projektledere og specialister til vores kontorer i hele landet. Vil du have en plads i vores team af engagerede kollegaer, - så hører vi meget gerne fra dig!
Har du lyst til at forvandle udfordringer til værdifulde løsninger?
Hos os vil du, i tæt samarbejde med kollegaer fra hele landet, bidrage med løsningen af fremtidens udfordringer/opgaver inden for hele vandkredsløbet. Vi kan tilbyde spændende og alsidige projekter – fra lokale projekter med tæt samarbejde med kunderne til komplekse og tværfaglige mega-projekter, i tæt samarbejde med f.eks. landskabsarkitekter, vej, bane eller byggeri.
Vi leder efter kollegaer med mindst 5 års relevant erfaring inden for vand- og miljøområdet. Du har erfaring med at drive projekter fremad, samarbejde med kunder og interessenter eller bidrage med stærke faglige løsninger. Samtidig har du lyst til at udvikle dig yderligere i et af Danmarks stærkeste fagmiljøer inden for vand, klima og miljø.
I COWI er mulighederne mange, og vi har brug for et bredt udvalg af kompetencer for at løse projekterne. Du kan se frem til en varierende arbejdsdag, hvor du f.eks. kan bidrage til:
Vi søger erfarne profiler med forskellige faglige baggrunde. Du behøver ikke kunne det hele – vi leder efter mennesker, der kan styrke vores faglighed inden for ét eller flere af områderne.
Du skal bidrage til fremtidssikringen af afløbssystemer, separeringsprojekter, håndtering af regn- og skybrudsvand på terræn med design af blå-grønne løsninger, fremtidens løsninger inden for rensning af spildevand, grundvandskortlægning, håndtering af terrænnært grundvand, store infrastrukturprojekter, miljøkonsekvensvurderinger, renovering og design af bygværker, bassiner og pumpestationer, skybrudstunneller og meget mere.
Vi hører gerne fra dig hvis du har:
Kontorer i hele landet – du har frit valg
Vi har kontorer i Aalborg, Aarhus, Vejle, Esbjerg, Odense, Ringsted og Lyngby – uanset hvilket af disse kontorer du vælger, så får du ca. 170 hjælpsomme, imødekommende og dygtige eksperter som nærmeste kollegaer.
På alle kontorer, vil du få et solidt fagligt miljø, med gode muligheder for sparring med både dine nærmeste kollegaer, og med resten af COWIs eksperter. Du vil også få en arbejdsplads, hvor der er stort fokus på det sociale sammenhold og hvor vi passer godt på hinanden. Du får også:
En arbejdsplads – og meget mere
Hos COWI arbejder vi sammen med vores kunder for at skabe en bæredygtig og levende verden. Det gør vi ved at bringe vores viden, nysgerrighed – og nogle gange også vores mod – i spil for at udvikle de løsninger, verden har brug for i dag, for at muliggøre en bedre fremtid. Vi støtter vores kunder i deres omstilling mod øget bæredygtighed. Samtidig går vi forrest ved at integrere miljøhensyn, social ansvarlighed og god selskabsledelse i vores forretningspraksis og i de løsninger, vi tilbyder.
Vi værdsætter forskellighed og udvikling og skaber et arbejdsmiljø præget af fællesskab, tilhørsforhold og arbejdsglæde. Det er nemlig det, der får det bedste frem i dig – både på jobbet og derhjemme.
Med kontorer primært i Norden, Storbritannien, Nordamerika og Indien er vi i dag mere end 7.500 medarbejdere, der hver dag bringer vores ekspertise inden for ingeniørrådgivning, arkitektur, energi og miljø i spil.
Har du spørgsmål?
Kontakt Head of Engineering Thomas Engelund Friis på tlf. 2835 4348 eller på [email protected] for at høre nærmere – også hvis du bare vil have en uforpligtende snak.
Du kan også lære os bedre at kende på www.cowi.com, hvor du kan læse mere om vores projekter, vores strategi, vores ambitioner og om, hvordan det er at arbejde hos COWI.
Inden du søger
Du skal blot vedhæfte dit CV – ingen ansøgning eller foto. Til samtalen får du mulighed for at fortælle os, hvorfor du er interesseret i at blive en del af COWI. Vi foretrækker at danne vores førstehåndsindtryk ved et personligt møde frem for ud fra et billede.
Mangfoldighed er fundamentalt for COWI, og inklusion er nøglen
Vi er forpligtet til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har en følelse af tilhørsforhold og oplever lige muligheder for at trives og vokse. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende lederskab ved at dyrke en kultur, hvor forskellige perspektiver og forestillinger ses som styrker. Vi tager hensyn til mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer, og når vi sammensætter teams og fora. Vi gør det, fordi det er en del af vores værdier, og fordi det er det rigtige at gøre.
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.