Vil du være med til at skabe gode studievilkår for studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser?
Fra 2027 overtager Syddansk Universitet (SDU) den specialpædagogiske støtte (SPS) rådgivning til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. Derfor søger vi fagligt stærke og engagerede rådgivere, der ønsker at gøre en reel forskel for studerendes trivsel og mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Som SPS-rådgiver bliver du en central del af en ny indsats på SDU, hvor du sammen med dygtige kolleger skal understøtte, at studerende med funktionsnedsættelser kan studere på lige vilkår med deres medstuderende.
Om jobbet
Som SPS-rådgiver bliver din kerneopgave at støtte studerende i at skabe struktur, overblik, mestring og handlekraft i deres studiehverdag. Arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og uddannelseskontekst. Du yder ikke terapi eller behandling, men fagligt funderet, dialogbaseret studiestøtte, der hjælper den studerende med at udvikle strategier og finde brugbare veje gennem studiets krav.
Dine primære opgaver vil være at
Vi forventer, at du sammen med kollegerne i teamet vil kunne skabe indsigt - og øge kendskabet til det specialpædagogiske område på SDU.
SPS-rådgivningen placeres i Studenterservice i SDU Uddannelse, hvor du bliver del af en afdeling med bred erfaring i studenterrettet vejledning, støtte og administration. Afdelingen består af fire teams med i alt 40 medarbejdere, én afdelingschef og tre ledere.
Din hverdag som rådgiver
Din primære arbejdsopgave bliver at gennemføre støttesamtaler med studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. På en 37 timers arbejdsuge vil du i gennemsnit have samtaler i 26 timer. Du skal trives med at have en portefølje af studerende, som du følger tæt og har mange samtaler med.
Der vil være perioder med øget støtteaktivitet særligt omkring studiestart, afleveringsfrister og eksamensperioder.
Din profil
Vi forventer, at du
Herudover lægger vi vægt på, at du
I jobbet vil der være mulighed for faglig supervision, både individuelt og sammen med kollegerne i SPS-teamet. Desuden forventer vi, at du vil deltage i løbende kompetenceudvikling inden for området.
Vi tilbyder
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte leder af det samlede SPS-område, Helle Damgaard Boeriths på [email protected] eller på telefon 6550 8951.
Ansøgningsfrist den 27. september 2026 kl. 23.59.59.
Samtaler afholdes i perioden 5.-9. oktober 2026 (uge 41) og 19.-23. oktober (uge 43).
Du kan blive indkaldt til et kort telefonmøde, inden der sker udvælgelse til samtaler. Telefonmødet har til formål at screene ansøgerne, så vi sikrer det rette ansøgerfelt til samtalerne.
Forventet startdato er den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Der er tale om faste stillinger og den gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge. Der må forventes spidsbelastningsperioder omkring studiestart (september og februar). Jobbet indeholder mulighed for hjemmearbejde.
Det primære arbejdssted vil være SDU i Odense. Nogle SPS-rådgivere vil også blive tilknyttet de øvrige campusbyer i Region Syddanmark, hvor de også får arbejdsdage. Primært Kolding, men det kan også være Sønderborg, Esbjerg og Vejle.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, sker ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.
SDU Uddannelse arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik og varetager en række opgaver på vegne af fakulteterne, herunder særligt opgaver, der kræver specialisering og giver stordriftsfordele for organisationen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.