Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Har du erfaring med skadebehandling af bygningsskader inden for privat-, erhvervs- og landbrugsområdet? Er du drevet af at give en god kundeservice?
Vi søger en dygtig og engageret fagtekniker til vores bygningsskadeafdeling. Som fagtekniker vil du indgå i vores håndværkerteam og være ansvarlig for behandlingen af bygningsskader.
Du vil blive en del af vores skadekontor i Søften i Aarhus.
Om stillingen
I din rolle som fagtekniker vil du være ansvarlig for at behandle skader og sikre, at de bliver udbedret til den korrekte pris. Dette kan både ske ved at samarbejde med vores eksisterende partnere eller ved at indhente tilbud fra andre håndværksvirksomheder.
Når en skade anmeldes af en kunde, vil det være dit ansvar at informere kunden, indhente tilbud og sætte arbejdet i gang. Du vil bruge din faglige ekspertise til at vurdere skadens omfang og samtidig rådgive om skadeforebyggelse for at sikre, at kunden får en god oplevelse.
Som en del af vores afdeling vil du blive mødt af dygtige og motiverede kolleger, der er klar til at byde dig velkommen. Din arbejdsdag vil være præget af alsidighed, spændende udfordringer og høje ambitioner for faglighed og kundeservice.
”Vi stræber efter at levere den bedst mulige oplevelse for vores kunder, samtidig med at vi sikrer, at skader bliver håndteret hurtigt og effektivt”, Jesper.
Om dig
Vi søger en kandidat:
Med en håndværksmæssig uddannelse inden for kloak, tømrer, eller VVS, suppleret med en byggeteknisk uddannelse som byggetekniker/bygningskonstruktør. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som fugttekniker.
Der brænder for at hjælpe andre og gerne har erfaring med skadebehandling af bygningsskader inden for privat-, erhvervs- og landbrugsområdet.
Vi forventer, at du kan levere en service ud over det sædvanlige og have veludviklede kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt på dansk.
Du skal være engageret og arbejde struktureret, og kan være fleksibel, når omstændighederne kræver det, f.eks. ved voldsomme storme og store vandmængder.
Vi tilbyder
Din nye arbejdsplads vil være på Søften-kontoret, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt håndværkerteam og arbejde tæt med andre skadesafdelinger.
Vi tilbyder en god løn- og pensionsordning samt personalegoder, der bl.a. inkluderer tandforsikring, sundhedsforsikring samt rabatter på dine private forsikringer.
Ansøgning og kontakt
Hvis du ser dig selv i rollen, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt og senest 1. februar. Vi afholder 1. runde samtaler løbende og forventer at afholde 2. samtale med personlighedstest og kognitiv test i løbet af februar mhp. at lukke rekrutteringen inden februars udgang.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte chef Jesper Thomas på 51 18 56 66.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to Fagtekniker Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.