Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Vil du drive dagsordenen i byggeriets vigtigste fællesskaber og sikre, at projekter og samarbejde lykkes? Ønsker du en hverdag i et professionelt miljø, hvor både din evne til at skabe resultater og dine relationelle kompetencer bliver brugt fuldt ud? Så kan det blive dig, der sætter standarden for succes blandt byggeriets ledende virksomheder.
Skab retning for byggeriets foreninger
Som foreningsansvarlig får du ansvaret for tre velfungerende og ambitiøse foreninger i DI Byggeri. Du bliver den drivende kraft, der understøtter bestyrelserne og sikrer fremdrift i centrale projekter, som gør en reel forskel for branchens rammevilkår og medlemmernes hverdag. Her får du mulighed for at arbejde tæt på beslutningstagere, påvirke politiske indsatser og facilitere samarbejdet, så der opnås konkrete resultater. Din indsats giver mærkbar værdi for virksomhederne og styrker byggeriets position i Danmark.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
Drive foreningernes arbejde og sikre implementering af centrale projekter.
Understøtte og rådgive bestyrelser – både strategisk og administrativt.
Etablere og vedligeholde relationer til medlemmer, presse og interessenter.
Kommunikere indsats og resultater klart til forskellige målgrupper.
Planlægge og gennemføre møder og events med høj kvalitet.
Er du ambitiøs, energisk og struktureret?
Vi leder efter dig, der brænder for at udvikle rammevilkår for konkrete delbrancher og har solid forståelse for regulering og politiske beslutningsprocesser. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og driver selvstændigt dine projekter fra idé til implementering.
For at få succes er det afgørende, at du både kan opbygge og vedligeholde relationer samt kommunikere klart til forskellige målgrupper. Du har høj ansvarsfølelse, er proaktiv og trives i en hverdag præget af mange forskellige aktører, deadlines og opgaver.
Har du erfaring fra byggebranchen eller en politisk styret organisation, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har energi, engagement og evnen til at skabe forandring.
Velkommen til et stærkt team og et unikt branchenetværk
Du bliver en del af DI Byggeri – et branchefællesskab under Dansk Industri, som arbejder for at fremme medlemmernes interesser gennem politisk interessevaretagelse, netværk og serviceydelser. Teamet Byggeri & Teknologi består af fem kompetente kolleger og en nærværende leder, og vi vægter samarbejde, åbenhed og hjælpsomhed højt og sætter pris på både engagement og god stemning i dagligdagen.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Byggeri og Teknologi Søren Cajus på +45 2851 1969 eller [email protected].
Dansk Industri
Om Dansk Industri Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden! Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20....
Read more about the companyAuto-Apply to Foreningsansvarlig Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.