Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Kan du få mennesker til at føle sig trygge i nye systemer? Får du lidt ekstra energi af at hjælpe mennesker godt i gang – og kan du forklare komplekse ting, så de giver mening? Så har vi muligvis dit næste job.
Hos Intempus arbejder vi med noget, alle har for lidt af: tid. Vi hjælper mere end 70.000 brugere med at få styr på deres tidsregistrering – og vores mål er ret vildt: De skal elske deres tidsregistrering. Jep, elske.
Det kræver god software, ja.
Men det kræver endnu bedre mennesker. Og det er her, du kommer ind.
Hvad laver en Implementeringskonsulent egentlig?
Kort sagt: Du sørger for, at vores kunder kommer flyvende fra start 🚀
Langt sagt: Du analyserer behov, oversætter forretning til systemopsætning, holder styr på processer, guider kunder sikkert gennem onboarding – og får dem til at tænke:
“Okay… det her var faktisk nemmere end forventet.”
Du bliver en del af vores implementeringsteam på seks skarpe hoveder, der hver dag arbejder for at give kunderne den bedst mulige start på deres Intempus-rejse.
Det får du hos os
En arbejdsplads med højt til loftet (og lav tolerance for unødvendigt bureaukrati)
Humor, ambitioner og faglighed i samme pakke
Grundig oplæring – vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét
Frihed under ansvar (vi stoler på dig)
Indflydelse på din rolle og din hverdag
Top lækker kantine, fredagsbar, personaleforening og sociale arrangementer
Kolleger, der både er dygtige, hjælpsomme og rare at bruge en hel arbejdsdag med
Dine fornemmeste opgaver som Implementeringskonsulent er, at...
Afdække kundens behov sammen med kunden og vores Salgsteam
Drive implementeringsprojekter fra A til Z (uden at tabe bolde undervejs)
Koordinere med interne og eksterne interessenter
Onboarde kunder, så de føler sig kloge – ikke forvirrede
Deltage i fysiske møder (især ved de lidt mere komplekse kunder)
Skrive projektbeskrivelser og hjælpe salg med realistiske tidsestimater
Dokumentere kundesetups, så Support teamet nemt kan tage over
Vi tror, du er typen der…
Er en teamplayer, men ikke bange for at tage ansvar selv
Kommunikerer klart, menneskeligt og i øjenhøjde
Har styr på IT – eller i hvert fald ikke er bange for systemer
Er nysgerrig, lærevillig og spørger hellere én gang for meget end én for lidt
Har en baggrund inden for IT, projektledelse eller noget beslægtet
Kan arbejde fra vores kontor i Højbjerg (med mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage)
Om Intempus
Siden 2012 har Intempus specialiseret sig i at lave intelligent tidsregistrering til danske virksomheder. Med kontorer både i Aarhus og København, består vores team i dag af 50+ kollegaer med forskellige baggrunde og nationaliteter. Intempus er en del af Visma, som er skandinaviens største virksomhed inden for administrativ cloud-software - og så har de et ret godt cykelhold også.
Kan du se dig selv som vores næste Implementeringskonsulent? Så tøv endelig ikke med at sende os en ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale.
Jobstart efter aftale.
Lønramme: 28.000 - 35.000 DKK per måned (+ pension) alt efter kvalifikationer
Vi ser frem til at høre fra dig!
Er du nysgerrig på hvordan hverdagen på vores Aarhuskontor ser ud?
Kig med her 👇
Auto-Apply to Implementeringskonsulent Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.