”Når du møder dine nye kollegaer i Teknologi og Digitalisering, vil du hurtigt kunne mærke den høje faglighed samt hvordan vi bruger hinanden og giver plads til nye idéer. Hvis du kan lide at stå i krydsfeltet mellem forretning og IT, så tror jeg, du vil trives rigtig godt hos os,” siger Henriette Saarup, Leder af Forretningssystemer.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Som Forretningskonsulent i PFA får du en central rolle i at sikre, at PFA´s kunder og medarbejdere får endnu bedre digitale løsninger. På kort sigt skal du være med til at sikre implementering og ibrugtagning af vores nye enterprise-arkiv baseret på OpenText OTCM (xECM). På længere sigt bliver du central i videreudviklingen af løsningen samt de øvrige applikationer, som teamet har ansvaret for – og de forretningsprocesser, de understøtter. Din opgave er at omsætte forretningsbehov til konkrete, digitale løsninger, der både fungerer i hverdagen og forbedrer PFA´s leverancekraft og robusthed
Du omsætter behov til værdiskabende digitale løsninger
Som forretningskonsulent bliver du ansvarlig for at:
Hvem er du?
Din nye afdeling
Du bliver en del af Forretningssystemer, som hører under Teknologi og Digitalisering, og du får 20 gode kollegaer fordelt på to teams. Fokus er at understøtte og udvikle PFA’s kerneforretning og kundeoplevelser. Kulturen er præget af høj faglighed, sparring og en åben, uformel tone, hvor vi deler viden og hjælper hinanden i mål. Du får kolleger, der er optaget af at skabe værdi for vores kunder og forretningen - og som samtidig lægger vægt på et godt socialt miljø i hverdagen.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 16. august 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henriette Saarup, Leder af Forretningssystemer i PFA, på tlf. +45 40 19 70 95 eller via [email protected].
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.