Hos EAST søger vi en Key Account Manager, der motiveres af salg, mennesker og kommercielle muligheder. Du har erfaring fra fashionbranchen og en god forståelse for design, produkter og kollektioner inden for female fashion.
Måske arbejder du allerede med salg – eller har en baggrund inden for indkøb, kreativt indkøb eller produktudvikling og lyst til at bruge din erfaring i en mere udadvendt og salgsorienteret rolle?
Som Key Account Manager bliver du en vigtig kommerciel sparringspartner for vores kunder. Du overtager en eksisterende kundeportefølje og får en hverdag præget af kundebesøg, salgsmøder, inspiration og tæt dialog med fashionbrands.
Med din forståelse for kundernes brands, kollektioner og målgrupper skal du inspirere, rådgive og identificere nye forretningsmuligheder. Du bliver samtidig bindeleddet mellem kunderne og EASTs internationale design- og produktionsorganisation.
Udvikle eksisterende kunderelationer gennem kundebesøg, dialog og kommerciel sparring.
Inspirere og rådgive fashionbrands om kollektioner, trends, design og produkter.
Identificere nye forretningsmuligheder og skabe salg, mersalg og langsigtede samarbejder.
Præsentere EASTs kollektioner, produktidéer og kreative oplæg med fokus på nye salgsmuligheder.
Formidle kundernes idéer og behov til vores internationale design- og produktionsorganisation og sikre en professionel dialog.
Det er en salgsstilling, hvor din produktforståelse og evne til at skabe tillid, relationer og forretning bliver afgørende for din succes.
Du har en god forståelse for fashionbranchen og motiveres af mennesker, produkter og kommercielle muligheder. Du behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet med salg tidligere, men du skal have lysten og potentialet til at udvikle dig som sælger.
Har erfaring med eller god forståelse for design og produkter inden for female fashion.
Har blik for trends og tendenser og kan omsætte din viden til inspiration for kunderne.
Er udadvendt, relationsstærk og trives med at skabe nye professionelle kontakter.
Er en dygtig kommunikator, der kan inspirere, skabe tillid og præsentere idéer overbevisende.
Har en kommerciel tilgang og arbejder selvstændigt, struktureret og resultatorienteret.
Trives i et internationalt miljø og kommunikerer på dansk og engelsk.
Du får mulighed for at kombinere salg og produktviden i hjertet af fashionbranchen og arbejde tæt sammen med en bred vifte af spændende og anerkendte fashionbrands.
Du bliver en del af et professionelt internationalt salgsteam med kolleger på tværs af Europa, hvor samarbejde og videndeling giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Stillingen giver dig mulighed for at styrke dine salgskompetencer og på sigt opbygge din egen kundeportefølje. Du får en selvstændig og afvekslende hverdag med frihed til at tilrettelægge dit arbejde.
Hos EAST er der højt til loftet, korte beslutningsveje og en kultur, hvor initiativ og gode idéer værdsættes. Din base bliver på hovedkontoret i Ikast.
EAST er en dansk, international outsourcingpartner, der siden 2009 har specialiseret sig i design, sourcing og produktion af private label-produkter til fashionbranchen. Virksomheden har gennem årene oplevet en positiv udvikling og samarbejder med fashionbrands på tværs af Europa.
EAST har en international salgsorganisation med kontorer i blandt andet Danmark, Tyskland og Spanien samt produktionskontorer i Marokko, Indien og Kina.
Vi kombinerer fashion med stærk produktviden, international erfaring og tætte, langsigtede kunderelationer og hjælper vores kunder med at omsætte idéer og designs til færdige kollektioner.
Rekrutteringen varetages af We Are Fashion Talents på vegne af EAST.
Upload dit CV og gerne en kort motiveret ansøgning via ansøgningslinket. Vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte Peter Niebuhr fra We Are Fashion Talents på +45 23 44 98 23 eller [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
We Are Fashion Talents
Om We Are Fashion Talents We Are Fashion Talents aims to challenge existing networks and recruitment platforms in the fashion and lifestyle industry. We Are Fashion Talents wants to enable both candidates and brands to market themselves to achieve the best match and thereby the best results. We do s...
Read more about the companyCopyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.