Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Da en af vores klinikassistenter flytter fra byen, søger vi en klinikassistent eller en elev til vores klinik i Kronprinsessegade, centralt i København, pr. 1. september 2025
Stillingen
Du bliver en vigtig samarbejdspartner for klinikkens tandlæger og får en spændende hverdag med et stort flow af varierede behandlinger og mulighed for faglig udvikling.
Stillingen vil primært bestå af assistance ved stolen, men du vil også skulle hjælpe til i sterilen og receptionen ved behov.
Er du uddannet klinikassistet, tilbyder vi en fast stilling på cirka 30 timer om ugen, med mulighed for en fast ugentlig fridag. Er du elev er arbejdstiden 37 timer og aftalen ophører som udgangspunkt når uddannelsen færdiggøres.
Klinikken
Klinikken har mange faste patienter, og vi tilbyder alt lige fra almindelig forebyggende tandpleje til komplekse tandbehandlinger, herunder kroner, broer, kirurgi, implantater, snorkeskinner og æstetiske behandlinger som tandretning med Invisalign samt blegninger.
Du bliver en del af et stærkt og engageret team på 13 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen i et miljø, hvor faglig sparring og kontinuerlig udvikling er i højsædet.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og sørger for, at alle medarbejdere føler sig værdsatte og inkluderede.
Dig
Du er uddannet klinikassistent eller ønsker at blive det. Det vigtigste er din motivation og din lyst til at blive en del af vores team.
Du har en positiv attitude, som smitter af på dine omgivelser. Du møder både kolleger og patienter med et smil og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab – og til, at vi sammen når vores fælles mål.
Du er…
• Samarbejdsorienteret: Du samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
• Hensyntagende: Du er imødekommende, har let ved at sætte dig i andres sted, lytter og udviser hensyn og omsorg for både patienter og kolleger.
• Struktureret: Du arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, du påbegynder, og overholder deadlines.
• Løsningsorienteret: Du finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med mere end 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også for at være et godt sted at arbejde. Derfor er vi stolte af at være blevet certificeret som ”Great Place to Work” siden 2022.
Du får løbende mulighed for efter- og videreuddannelse, da vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller bygge videre på den, de allerede har.
Det er afgørende for vores succes inden for tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikleder Teuta Gjinovci på mail:
[email protected]
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Auto-Apply to klinikassistent Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.