Vil du være med til at skabe en god frokostoplevelse og sikre, at vores køkken fungerer hver eneste dag i et kreativt hus fyldt med god energi, flotte farver og skønne kollegaer? Vi søger nu en køkkenmedhjælper/opvasker til vores kontor på Gammel Kongevej 3E i København V.
Vi søger en engageret og serviceminded køkkenmedhjælper/opvasker, der trives med praktiske opgaver og bidrager til, at køkkenet altid fremstår rent, organiseret og velfungerende.
Hos os er frokosten mere end blot et måltid. Det er dagens naturlige samlingspunkt, hvor kollegaer mødes på tværs af huset, holder en pause fra hverdagen og styrker fællesskabet. Derfor lægger vi stor vægt på, at frokostbuffeten altid fremstår indbydende, og at kantinen er et rart sted at være.
Dine arbejdsopgaver
Sætte frokostbuffeten flot og indbydende op, som vi modtager udefra
Tage opvasken af service, køkkenredskaber og øvrigt udstyr
Sikre, at kantinen, køkkenet og opvaskerområdet altid fremstår rent, ryddeligt og indbydende
Anrette og sætte eftermiddagssnacks frem
Ad hoc-opgaver i køkkenet
Vi forestiller os, at du:
Trives med praktiske arbejdsopgaver og har et godt overblik
Er ansvarsbevidst og mødestabil
Har sans for hygiejne,orden og rengøring
Er hjælpsom og bidrager til et godt samarbejde
Arbejder selvstændigt og tager initiativ, når der er behov
Lidt om os
Forte Advice er et sted, hvor strategi, kreativitet og teknologi mødes – og hvor vi arbejder for at skabe løsninger, der både kan mærkes og måles. Vi startede som Advice i 1991 med ambitionen om at skabe sammenhæng i kommunikationen og rådgive til værdi for kunder, forretning og samfund. I dag hedder vi Forte Advice, men formålet er det samme: at styrke relationer og relevans dér, hvor forretning og samfund mødes.
Vi arbejder ud fra fire værdier: impact, integrity, curiosity og action. De former måden, vi møder hinanden på, hvordan vi tænker – og hvordan vi arbejder: Vi siger tingene, som de er, stiller spørgsmål, udfordrer med respekt og lader aldrig en god idé blive på papiret.
Hos os fylder fællesskabet. Vi har traditioner, der samler os – og som giver plads til både læring og gode oplevelser. I det hele taget lægger vi vægt på, at måden vi arbejder sammen på, er mindst lige så vigtig som selve opgaven.
Lyder stillingen som noget for dig?
Så send os gerne dit CV og et par ord om dig selv. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Michella Vinkel (Office Manager) på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
Forte Advice
About Forte Advice We’re a fully integrated consultancy of 400+ specialists across four countries. From our Copenhagen office, we bring Agendas, Brand and Technology together - backed by more than 300 technologists in Oslo, Berlin and Krakow. Whether the task calls for deeper expertise, broader pers...
Read more about the companyCopyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.