Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Kan du indsamle og bearbejde komplekse data og forklare analyser og resultater på almindeligt dansk?
Og mestrer du spændingsfeltet mellem økonomiske analyser og politisk interessevaretagelse? Så er du måske vores nye kollega i DI Byggeri, Byggepolitik & Kommunikation.
Hvad kommer du til at lave
Medlemmerne af DI Byggeri bygger for samfundet og er med til at løse mange af Danmarks største udfordringer. Som vores nye konsulent bliver du en nøgleperson i arbejdet med at udvikle og formidle data og analyser, der understøtter vores politiske og strategiske indsats for byggebranchen.
Du vil få ansvar for at indsamle og bearbejde brancherelevante data og sikre, at komplekst talmateriale omsættes til klare, handlingsorienterede budskaber, som gør en reel forskel for vores medlemmer i byggebranchen.
Du bliver en del af et engageret team med fokus på samarbejde og videndeling. I tæt dialog med medlemsvirksomheder, kolleger og eksterne aktører leverer du samfundsrelevante og præcise analyser, som er med til at sætte retningen for DI Byggeris arbejde. Opgaverne spænder fra kortsigtede opgaver til længerevarende analyser, og du vil løbende sætte dig ind i nye emner i takt med branchens og samfundets udvikling. Dine bidrag får stor betydning for vores interessevaretagelse, politiske dialog og kommunikation med offentligheden.
Som eksempler på dine opgaver kan nævnes:
Indsamle, bearbejde og analysere økonomiske og statistiske oplysninger om byggebranchen.
Udarbejde både korte, aktuelle analyser og længerevarende, dybdegående undersøgelser til brug i politiske og strategiske sammenhænge.
Formidle resultater og anbefalinger klart og målrettet – både skriftligt og mundtligt – til forskellige målgrupper såsom ledelse, medier og beslutningstagere.
Bidrage til den politiske interessevaretagelse via fakta- og databaserede analyser og argumenter.
Deltage i samarbejdet med kolleger om både planlagte og ad hoc-opgaver samt større, tværgående projekter.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med økonomiske analyser, fra eksempelvis en virksomhed, brancheorganisation eller offentlig myndighed. Afgørende for jobbet er, at du formår at koble dine økonomiske evner med din interesse for politisk interessevaretagelse.
Vi ser gerne, at du:
Har flair for tal og kan arbejde både med korte deadlines og længerevarende projekter.
Evner at omsætte komplekse analyser til konkrete og værdiskabende indsigter for medlemmerne. Arbejder selvstændigt, tager ansvar for egne opgaver og bidrager aktivt til teamets fælles projekter.
Kan formidle faglige resultater klart og forståeligt – både skriftligt og mundtligt – til forskellige målgrupper.
Har relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for samfundsvidenskab, f.eks. økonomi, statskundskab eller lignende.
Hvem er vi?
Som konsulent bliver du en del af teamet Byggepolitik & Kommunikation, der består af fire konsulenter og en underdirektør. Teamet indgår i DI Byggeri – et branchefællesskab under Dansk Industri (DI), der varetager interesserne for omkring 6.000 medlemsvirksomheder i bygge- og anlægssektoren. Samlet er vi lidt over 50 medarbejdere, som arbejder med politisk interessevaretagelse, rådgivning og service inden for blandt andet den grønne omstilling, branchens omdømme og udvikling af nye dagsordener for et konkurrencedygtigt og robust samfund.
Er du interesseret?
Så send dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, der giver indsigt i dig og din motivation for at gøre en forskel.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Louis Konstantyner på [email protected] eller underdirektør Morten Crone på [email protected] .
Samtaler
Første samtaler forventes afholdt tirsdag den 18. februar 2026
Anden samtaler forventes afholdt mandag den 23. og tirsdag den 24. februar 2026
Dansk Industri
Om Dansk Industri Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden! Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20....
Read more about the companyAuto-Apply to Konsulent Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.