Electa søger for vores kunde GF Forsikring en Løsningsarkitekt.
I GF Forsikring taler vi om den særlige ”GF-ånd”, som gør os til noget helt unikt. Vi lever efter princippet ”overskud til hinanden”, og her bliver du mødt med et smil, et godmorgen på trappen og en åben og imødekommende stemning. Og så har vi i GF ambitiøse vækstmål.
Vi skal i IT understøtte forretningens behov for fleksibilitet, kvalitet og hurtigere time-to-market.
Derfor er vi i gang med en omfattende transformation mod en cloud-first og mere komponentbaseret arkitektur, drevet af et større Digital Transformation program, som er en central samarbejdspartner for arkitektafdelingen. Vi vil i den kommende tid introducere nye komponenter i vores systemlandskab.
Netop derfor søger vi en teknisk velfunderet løsningsarkitekt, der kan sikre sammenhæng og retning på tværs – med blik for både forretning og teknologi.
Arbejdsopgaver
Som løsningsarkitekt bliver du den, der omsætter forretningsbehov til konkrete, teknisk holdbare løsninger. Du arbejder tæt sammen med både forretning, udvikling og teknik, og du har en central rolle i at sikre, at løsninger hænger sammen på tværs af systemer og kan implementeres i praksis.
Derudover får du ansvar for den fremadrettede arkitektur i projekterne, hvor du sammen med teamet driver det tekniske roadmap og sikrer klare beslutninger. Det indebærer blandt andet at:
Udarbejde løsningsarkitektur — fra krav til konkret design i samarbejde med forretning og udvikling
Drive arkitekturarbejdet i projekter og sikre fremdrift mod tydelige beslutninger
Designe integrationer på tværs af systemer og platforme
Løse komplekse problemstillinger og skabe sammenhæng mellem initiativer og interessenter
Agere teknisk sparringspartner for projekt- og programledelse og efter behov påtage dig ansvaret for teknisk styring og koordinering
Vurdere løsningsalternativer ud fra tekniske, forretningsmæssige og økonomiske hensyn
Arkitekturarbejde i EA‑afdelingen
I EA‑teamet bliver du en vigtig medspiller i udviklingen af GFs samlede systemlandskab. Du arbejder både strategisk og operationelt med arkitektur, hvor du:
Designer og vedligeholder blueprints og langsigtede roadmaps
Formidler og dokumenterer arkitektur, så retning og principper er tydelige for organisationen
Udfører governance i forbindelse med løsningsdesign og anskaffelser
Bidrager til ledelsesbeslutninger gennem rådgivning og risikovurderinger
Understøtter, at arkitekturvalg er både teknisk holdbare, forretningsmæssigt værdiskabende og økonomisk bæredygtige
Hvem er du?
Du har en stærk teknisk ballast og kan navigere i komplekse systemlandskaber. Det betyder blandt andet, at du har solid erfaring med løsnings- eller applikationsarkitektur og en IT‑faglig baggrund der gør, at du kan forstå tekniske løsninger i dybden, derudover;
Har erfaring med cloud-teknologier (fx Azure) og moderne arkitekturprincipper
Forstår forretningen og kan se løsninger i en større sammenhæng
Kan balancere teknisk kvalitet med værdi, omkostninger og risiko
Rollen kræver både faglig tyngde og stærke samarbejdsevner.
Du er en person, der:
Er en klar formidler og kan gøre arkitektur forståelig
Skaber opbakning i udviklingsteams og kan synliggøre konsekvenser og trade‑offs
Er troværdig, struktureret og analytisk
Er resultatorienteret og holder retning i komplekse forløb
Kan tage et teknisk styrings- og koordineringsansvar, når det er nødvendigt
Det er en fordel men ikke et krav, hvis du også…
Har erfaring med API‑ og event‑baseret arkitektur
Har arbejdet med cloud‑platforme og cloud‑native principper
Kender til komponentbaseret og løst koblet arkitektur
Har indsigt i data‑ og integrationsplatforme
Har erfaring med teknisk projektledelse, estimering, leverandørstyring og/eller udarbejdelse af business cases
Kender til EA‑værktøjer og måske har du en baggrund som softwareingeniør
Bliv en del af en særlig kultur med tillid, passion og professionalisme
GF Forsikring er i bevægelse – og det samme gælder IT og Digitalisering. Vores mål er at videreudvikle området og blive endnu mere professionelle. Vi bygger på værdierne tillid, passion og professionalisme, som vi efterlever hver dag. Vores arbejdsmiljø er præget af positivitet og en uformel tone, hvor humor og teamånd prioriteres højt.
Vi tilbyder en nøgleposition i en virksomhed, der vægter IT og compliance højt og er i gang med en ambitiøs digital transformation. Du får et spændende arbejdsmiljø med høj kompleksitet og rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og et stærkt fællesskab, samt attraktive personalegoder, herunder rabat på forsikringer, lækker kantineordning, massageordning og forskellige aktivitetsklubber. Som ny kollega får du et grundigt introforløb, hvor du lærer GF Forsikring, dine kollegaer og vores unikke kultur at kende. Din faste arbejdsplads er på GFs hovedkontor i Odense med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel kontorpakke.
Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Hvidkjær på 27117788, der er ansvarlig for rekrutteringen i Electa.
Ansættelse sker snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.