Operations Manager til Spar Nord IT-Drift

icon briefcase Job Type : Full Time

Number of Applicants

 : 

000+

Click to reveal the number of candidates who applied for this job.

Job Description - Operations Manager til Spar Nord IT-Drift

Som en af Danmarks største banker er Spar Nord i dag på en spændende transformationsrejse mod et dynamisk og fremtidssikret IT landskab. For at imødekomme nuværende og fremtidige forretningskrav, følge med teknologiens konstante udvikling og fortsat have ejerskab over proces, procedurer og produkter, har Spar Nord truffet en strategisk vigtig beslutning, som omfatter, at vores IT-drift organisation over den kommende periode udvikler sig fra værende klassisk full stack IT-leverandør til en SIAM organisation. Målet er, at sikre en relevant, kompetent og faciliterende drift af Spar Nord med fokus på service til slutbrugere, omkostningseffektivitet samt et fagligt og teknologisk niveau, som understøtter vores forretning og strategi.

Som en del af Spar Nord IT-Drift bliver du en del af en moderne driftsorganisation med mange dygtige kolleger. Afdelingen er organiseret i teams, med en flad organisationsstruktur, og er central for den igangværende SIAM transformation hvilket fører til mange spændende og udfordrende opgaver.

Om dig og din baggrund
Vi søger en Operations Manager med fokus på incidentprocessen og her vil du spille en central rolle i at håndtere og løse hændelser effektivt, minimere forstyrrelser og sikre stabil drift. I denne rolle vil du være ansvarlig for at reagere på og løse servicehændelser, prioritere opgaver og samarbejde med tværfunktionelle teams og underleverandører. Ud over incidentprocessen vil der være tværgående opgaver og ansvar, specielt inden for request fulfillment, change management og problem management og det forventes at du er komfortabel i disse processer samt har generel forståelse for ITIL som en helhed.

En struktureret tilgang og evne til at bevare overblikket under pres vil være afgørende for succes i denne rolle. Du vil arbejde tæt sammen med driftsteamet, og interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en hurtig og effektiv respons på hændelser.

Dine primære ansvarsområder i rollen er:

  • Incident styring og rapportering: Overvåg og løs hændelser effektivt for at minimere forstyrrelser og sikre stabil drift.
  • Underleverandør styring: Samarbejd med eksterne partnere for at sikre en hurtig og effektiv respons på hændelser.
  • KPI-opfølgning: Mål og rapportér nøglepræstationer for at optimere processer.
  • Rapporterings-udarbejdelse til ledelsen: Bidrag til strategisk beslutningstagning.
  • Bidrage til procesforbedringer: Identificer muligheder for effektivisering og kvalitetsforbedring.
  • Deltagelse i Service Now implementering i SIAM projektet: Aktivt bidrag til projektets succes.
  • Koordinere og deltage i Audit rapportering: Sikre overholdelse af standarder og retningslinjer.
  • Deltagelse i Major Incident vagtordning: Vær klar til at håndtere kritiske situationer.
  • Ad Hoc-opgaver: Fleksibilitet og evne til at tackle uforudsete udfordringer.

Vi anser det desuden for afgørende, at du er dynamisk og klar på skiftende arbejdssituationer og et landskab i rivende udvikling. Jobbet omfatter meget input fra, og tilpasning til, IT-afdelingen og resten af forretningen og det er derfor vigtigt at du formår at udfordre og mediere når det er nødvendigt. Derudover vil du være en aktiv del i Spar Nords igangværende modning af arbejdsgange og processer i vores SIAM projekt. Derfor er det vigtigt du er klar på at dele ud af din erfaring og tage ansvar for dine arbejdsområder på tværs af afdelingen, projektet og banken.

Vi tilbyder
Hos Spar Nord IT-drift bliver du en del af en stor IT-organisation, og samtidig en del af en stor og spændende finansiel arbejdsplads hvor vi hver dag har et tæt samarbejde med øvrige afdelinger både på hovedsædet og i de lokale banker. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår under finanssektorens IT-overenskomst, og samtidig har vi et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling og med høj fokus på trivsel og arbejdsglæde.

Du bliver en del af en afdeling der er præget af godt humør og høj faglighed. Vi er i IT godt 80 medarbejdere og er organiseret i IT-Drift, IT-Udvikling og IT-Enterprise, placeret på bankens hovedsæde i Aalborg.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Spar Nord SIAM Thomas Møller Knudsen på tlf: 41930216 eller Mark Birkedal Stjerslev, SIAM specialist på tlf.: 26865094. Der er ansøgningsfrist den 26. juni kl. 12, men søg gerne snarest da vi løbende holder samtaler. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem af hensyn til GDPR, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Skelagervej 15 , Aalborg

Lokation: Spar Nord Skelagervej

Ansøgningsfrist: 26 Jun 2024

Original job Operations Manager til Spar Nord IT-Drift posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
icon no cv required No CV Required icon fast interview Fast Interview via Chat

Share this job with your friends

icon get direction How to get there?

icon geo-alt Jylland, Jylland

icon get direction How to get there?
View similar Others jobs below

Similar Jobs in Denmark

Share this job with your friends

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2024 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.