Vi søger en erfaren Senior Customer Value Manager, der kan drive, orkestrere og realisere kommercielle initiativer, som skaber flere helkunder, øger produktpenetrationen og styrker kundernes langsigtede værdi for Alm. Brand Group.
Om jobbet
Som Senior Customer Value Manager bliver du en del af Customer Engagement & MarTech i Commercial Excellence. Her har vi ansvaret for at omsætte kommercielle prioriteringer til konkrete indsatser på tværs af kunderejser, kanaler og forretningsområder.
Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle Alm. Brand Groups helkundeagenda og skabe målbar vækst i kundeporteføljen. Rollen kræver, at du kan kombinere kommerciel tæft, analyse, stakeholder management og eksekveringskraft for at skabe konkrete forretningsresultater.
Din opgave bliver at sikre, at vi møder kunderne med de rette tilbud, på det rette tidspunkt og i de rette kanaler. Du identificerer, hvor potentialet ligger, sætter retning og får organisationen med dig. Du driver indsatser fra idé til implementering og videre til effektrealisering.
Du vil arbejde tæt sammen med blandt andet Skade, Pris, Produkt & Portefølje, Brand & Marketing og IT for at sikre, at de rette initiativer bliver prioriteret, implementeret og realiseret.
Ansvar og arbejdsopgaver
Rollen har et tydeligt kommercielt ansvar med fokus på at skabe målbare resultater for Alm. Brand Groups kundeportefølje.
Eje og drive initiativer, der øger helkundeandelen og styrker bestandsvæksten.
Identificere og realisere værdipotentialer på tværs af produkter, segmenter og kunderejser.
Udvikle strategier og indsatser, der øger produktpenetration, krydssalg og kundelevetidsværdi.
Analysere performance, udvikle business cases og sikre opfølgning på helkundeagendaen. Dine primære KPI er helkundeandel og bestandsvækst.
Drive tværgående kommercielle initiativer fra idé til implementering og dokumenteret effektrealisering.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har 5-10+ års erfaring fra en kommerciel rolle med ansvar for vækst, kundeudvikling eller porteføljestyring og har dokumenteret erfaring med at drive initiativer, der skaber målbare resultater.
Det vigtigste er, at du har erfaring med:
Kommerciel udvikling, vækstinitiativer eller kundeporteføljestyring - gerne fra forsikringsbranchen.
Udarbejdelse af business cases og prioritering af kommercielle indsatser.
Performanceopfølgning og anvendelse af data til at identificere vækstmuligheder.
Tværgående stakeholder management i komplekse organisationer.
At drive initiativer fra analyse og beslutning til implementering og effektrealisering.
Som person er du resultatorienteret og motiveres af at skabe målbar forretningsværdi. Du er analytisk stærk og formår at omsætte indsigter til konkrete handlinger.
Du arbejder struktureret og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Samtidig er du dygtig til at skabe samarbejde og fremdrift på tværs af organisationen, også når mange interessenter skal samles om fælles mål.
Du trives i et miljø med høje ambitioner og et tydeligt fokus på at skabe vækst og dokumenterbare resultater.
Derfor skal du arbejde hos os
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, tempo og ambitioner går hånd i hånd. Og hvor vi arbejder målrettet på at skabe værdi for både kunderne og forretningen.
Vi tilbyder:
en central rolle med stor synlighed i organisationen
mulighed for at arbejde strategisk og operationelt – og se effekten af dit arbejde
et stærkt samarbejdsmiljø på tværs af forretningen
gode udviklingsmuligheder i en organisation med høje ambitioner
Din hverdag bliver på vores hovedkontor på Midtermolen i København – med udsigt til vandet og i gåafstand fra Østerport station. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med løn efter kvalifikationer, en stærk pension-, sundheds- og tandforsikring. Derudover har vi omsorgsdage, der hjælper dig med at skabe balance mellem arbejde og privatliv, og vi tilbyder sociale aktiviteter samt adgang til sports- og medarbejderforeninger.
Sådan søger du
Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV (og gerne et par linjer om din motivation). Vi tager samtaler løbende – så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.