Number of Applicants
:000+
Vi leder efter en senior HR Koordinator, der kan være ansvarlig for “HR-maskinrummet” i Danmark. Opgaverne vil dække et bredt spektrum af vigtige operationelle HR-opgaver, og du vil arbejde tæt sammen med dygtige og dedikerede kolleger i både HR og organisationen generelt. Der vil være rig mulighed for selv at udforme og optimere maskinrummet baseret på dine egne idéer og erfaringer.
Om DLF
DLF er en danskejet global virksomhed, som udvikler, producerer og sælger primært græsfrø til landbrug, sports- og fritidsfaciliteter samt private forbrugere over hele verden. Vi er ca. 2200 kolleger indenfor Forskning & Udvikling, produktion, salg, distribution og stabsfunktioner. Vores nuværende hovedkontor ligger i Roskilde, men i sidste halvdel af 2025 flytter vi til vores nybyggede hovedkontor i Måløv lige ved Kildedal Station.
Om jobbet
Du vil komme til at stå for vores “HR-maskinrum”, som omfatter opgaver som:
For mange af disse opgaver gælder det, at vi har behov for at få mere system og struktur på plads, så du vil få rig mulighed for at bruge dine egne erfaringer og idéer og sætte dit eget præg.
I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med HR-teamet i Danmark, som udover dig består af 2 HR-partnere, 2 lønspecialister og 1 studentermedhjælper. I alt har DLF en HR-organisation på 25 kolleger på vores vigtigste lokationer rundt om i verden. En af vores fælles globale værdier handler om globale synergier, og denne værdi betyder meget i HR. Vi arbejder tæt sammen om strategi, projekter og deler viden og erfaringer med hinanden.
Om dig
Vi forestiller os, at du har varetaget en lignende rolle tidligere. Du har både interesse og grundig praktisk erfaring med de fleste af opgaverne listet ovenfor. Du får tingene gjort med fokus på kvalitet, kundetilfredshed og samarbejde, og du kan interagere med kolleger på tværs af organisationen og på alle niveauer. Du kan sætte ting i system og tage ejerskab for at få ting til at lykkes.
Du har flair for systemer og tal og kan formulere dig klart og præcist både i skrift og tale.
Som person er du en positiv holdspiller, interesseret i dine omgivelser og bidrager til organisationen omkring dig både professionelt og socialt.
Danske sprogkompetencer i både skrift og tale er en forudsætning.
Hvordan ansøger du?
Du ansøger via linket nedenfor. Vi kigger løbende på ansøgninger og afholder samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
DLF ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vi henstiller derfor til ikke at anføre alder osv. på ansøgningsdokumenter.
Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt HR Direktør Jette Juel Halberg på +45 61197488.
Copyright © 2024 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.