Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Vil du arbejde med disponering af varer i et bredt nonfood-sortiment og være med til at sikre høj leveringssikkerhed samt et stærkt samarbejde på tværs af organisationen? Så er du måske vores nye Supply Chain Koordinator i Nonfood.
Her får du en central rolle i at sikre, at vi har de rigtige varer på lager – i de rette mængder og til den rette tid. Du arbejder tæt sammen med salg, lager, kundeservice og indkøb og har løbende dialog med vores leverandører.
Du bliver en del af en hverdag på det operationelle niveau med mange kontaktflader, hvor overblik, prioritering og samarbejde er afgørende for at lykkes.
Dine opgaver er blandt andet
Disponering og bestilling af varer til lager
Daglig opfølgning på rest- og salgsordrer
Tæt samarbejde med salg, varemodtagelse, kundeservice og centralindkøb
Dialog med leverandører samt opfølgning på indkøbsordrer og fakturaer
Håndtering af skaffevarer, reklamationer og sortimentsvedligeholdelse
Opfølgning på varer med lav omsætning
Monitorering af KPI’er som lagerværdi, omsætningshastighed og leveringsgrad
Vedligeholdelse af showroom og sortiment
Du bidrager samtidig til at optimere lagerbinding, leveringssikkerhed og samarbejdet med vores leverandører.
Om dig
Du trives i et højt tempo, hvor du skal skabe overblik, prioritere og træffe beslutninger – også når informationen ikke er fuldstændig.
Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Samtidig formår du at koordinere på tværs af funktioner og skabe fremdrift i samarbejdet med både kollegaer og leverandører.
Dit købmandskab er tydeligt: Du balancerer hensynet til lagerbinding, leveringssikkerhed og kundens behov – uden at miste tempo.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med disponering og indkøb – gerne inden for nonfood eller lignende
Arbejder sikkert i ERP-systemer og har høj datadisciplin
Har en struktureret tilgang og evner at prioritere i en travl hverdag
Kommunikerer klart på dansk og engelsk – tysk er en fordel
Motiveres af samarbejde og tager aktivt ansvar i dialogen med dine interessenter
Du kan komme fra en butikschef-/souschefstilling fra fx Netto, Føtex, Salling Group, Rema 1000 eller lignende, hvor du har arbejdet med disponering af food, nonfood og sæsonvarer.
Du er klar til at omsætte din erfaring til en rolle, hvor koordinering, beslutningskraft og forretningsforståelse er i centrum.
Du får tæt samarbejde med
Lukas Fischer, kategorichef med ansvar for 4 sælgere.
Julius Pedersen, Head of Purchasing/Disponeringsafdelingen i Sorø (Hørkram Foodservice) med ansvar for 12-14 medarbejdere.
I disponeringsafdelingen vil du få et tæt samarbejde med dine kollegaer allerede i din opstartsfase, som vil strække sig over ca. 12 måneder.
Din succes måles ikke på perfektion, men på din evne til at skabe fremdrift, træffe beslutninger og finde løsninger, når behovet opstår.
Lukas, Julius og teamet er dedikerede i deres arbejde og ser frem til at få en kollega ombord, som kan fungere som bindeled mellem afdelingerne.
Hørkram tilbyder
En varieret hverdag i en stærk og veldrevet virksomhed
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Tæt samarbejde med engagerede ledere og kollegaer
En planlagt onboarding med sparring og støtte fra teamet
En stabil virksomhed med høj anciennitet
En stærk hilse-kultur blandt vores +1200 medarbejdere
Derudover tilbyder vi:
Kantineordning med morgenmad og varm frokost til et mindre månedligt beløb
Madspildsordning, der kan minimere dit madbudget
Løn efter kvalifikationer
Pension, fritvalgsordning og sundhedsforsikring
Vi møder alle fysisk ind hver dag i Hørkram i Sorø, da vi prioriterer det tætte samarbejde. Når du er selvkørende, vil der være mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Om os i Hørkram
Hørkram er en landsdækkende totalleverandør til foodservice-markedet og én af de tre største cateringgrossister i Danmark. Vi har mere end 50 års erfaring som grossist og et sortiment med over 32.000 varenumre.
Sortimentet spænder bredt fra fødevarer til nonfood, og vi arbejder hver dag for at levere høj kvalitet, stabil drift og fleksibilitet til vores kunder.
Vi er en arbejdsplads med høj energi og et stærkt fokus på samarbejde – både i hverdagen og i det sociale fællesskab.
Som nonfood-koordinator bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor der er plads til at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
Lyder det som noget for dig?
Så skal du endelig søge stillingen. Anzet A/S varetager rekrutteringsprocessen for Hørkram.
Upload dit CV og besvar vores 5 spørgsmål via linket.
Vi behandler ansøgninger løbende – så søg allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rekrutteringspartner, Henriette Lind
📞30 85 13 02 📧 [email protected]
Bemærk, at vi af hensyn til databeskyttelseslovgivningen ikke modtager ansøgninger via e-mail.
Auto-Apply to Supply Chain Koordinator Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.