Twoday er den førende digitale transformationspartner i Nordeuropa med en global tilstedeværelse. Med cirka 3.000 teknologer samarbejder vi med de mest beundrede private og offentlige organisationer for at levere banebrydende digitale løsninger. Vores dybe brancheekspertise omfatter Data & AI, softwareudvikling, digitale oplevelser og forretningsapplikationer.
Data & AI Graduate Program
Vi begejstrer med data – måske vil du være med?
Som Graduate hos Twoday Data & AI kommer du igennem et skræddersyet program på 12 måneder med opstart 1. september, som forbereder dig til livet som konsulent hos Twoday Data & AI.
Du får relevant uddannelse, en udvalgt mentor, som følger dig gennem hele forløbet – og du får kontakt med vores kunder allerede fra dag ét.
Efter 12 måneder befinder du dig i en spændende hverdag med udfordrende projekter for vores kunder, hvoraf mange er blandt de største virksomheder i Danmark. Forløbet finder sted på vores kontorer både i Aarhus, Kolding, Aalborg og København.
Det vigtigste for os er, at du brænder for data og analyse, og drømmer om at være i en techvirksomhed. Det gør alt nemmere, når der er motivation bag interessen.
Vores Graduates inden for Data & AI har ofte en videregående uddannelse fra eksempelvis DTU, CBS, ITU, AAU eller KU. Det kan være cand.it, cand.polit., cand.merc.bi, HA(it.) eller anden relevant uddannelse.
Som konsulent skal du være god til at sætte dig i andres behov og forstå vores kunders forretning. Du skal være løsningsorienteret og desuden trives med en hverdag, som er langt fra triviel. Sådan er det nemlig i konsulentbranchen.
Hos Data & AI har vi forløb inden for 2 forskellige fagområder, som du kan vælge mellem
Forløbet er meget teknisk backend-orienteret, og du vil lære at arbejde med SQL, Python (PySpark) og DAX. Du bliver certificeret i: Azure Fundamentals, Databricks Certified Data Engineer Associate og Fabric Analytics Engineer Associate.
Forløbet er med fokus på Data Storytelling og semantisk modellering, og du vil lære at arbejde med Power BI og Tabular Editor, så du bliver dygtig til DAX, visualisering og Power Query. Du bliver certificeret i Power BI Data Analyst Associate og Tabular Editor.
Forløbet starter 1. september, men vi ansætter løbende.
Du starter sammen med andre Data & AI Graduates, men du vil også indgå i et større Graduate netværk i Twoday.
Du får en mentor, som tager dig med ud til spændende kunder og bliver en fast sparringspartner i dagligdagen.
Selvfølgelig! Du bliver ansat på lige fod, som dine andre kollegaer.
Data Analytics, AI og Business Intelligence.
I dag findes der næsten ikke en virksomhed, som ikke anser data som en af de mest værdifulde ressourcer. Som Graduate i vores Data & AI spor vil du befinde dig i hjertet af denne transformation, hvor du hjælper virksomheder med at udnytte deres data optimalt, så de kan træffe informerede beslutninger på baggrund af pålidelige virksomhedsdata.
Som Graduate vil du arbejde på tværs af forskellige projekter og brancher, hvilket giver dig en bred vifte af erfaringer. Du vil ofte samarbejde med andre konsulenter, IT-specialister og virksomhedens ledelse for at levere skræddersyede løsninger. Denne tværfaglige tilgang kræver både teknisk ekspertise og stærke samarbejdsevner.
Vi er flere gange blevet kåret til årets Microsoft Data & AI Partner i Danmark, så her får du kollegaer, som virkelig ved, hvad de laver – og de er selvfølgelig klar til at hjælpe dig.
Send din ansøgning i dag, de vil løbende blive læst.
Der vil løbende blive indkaldt til indledende samtaler. Du ansøger ved at klikke på knappen nedenfor. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er Ann Brahe-Orlandi, Talent Acquisition Manager, klar til at hjælpe. Hun glæder sig til at høre fra dig på [email protected].
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.