Logo-of-Specialisterne-hiring-for-jobs-in-Denmark-on-GrabJobs

People & Service Junior Consultant (studentermedhjælper)

icon briefcase Job Type : Internship

Number of Applicants

 : 

000+

Click to reveal the number of candidates who applied for this job.
icon loader
icon loader

Let AI Supercharge Your Job Hunt!

JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you

Never miss an opportunity Save hours by auto-filling applications forms Land more interviews with tailored applications
happy man
thunder iconActivate JobCopilot

Job Description - People & Service Junior Consultant (studentermedhjælper)

Stillingsbeskrivelse

Vil du være en vigtig del af driften i en organisation, der arbejder for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked? Vi søger en smilende og serviceminded studentermedhjælper til vores Core Operations team i Ballerup på ca. 15 timer om ugen. Du bliver et centralt omdrejningspunkt i vores daglige drift, hvor du både arbejder med servicedesign, supporterende administrative opgaver og eventplanlægning, der alt sammen bidrager til at få Specialisternes processer til at køre mere effektivt i hverdagen. 

Stillingen kræver, at du kan arbejde mandag og onsdag kl. 12.00–14.00.

 

Om stillingen 

Du bliver en del af et engageret team, hvor du understøtter kolleger på tværs af organisationen. Opgaverne spænder bredt – fra at tage imod henvendelser og besvare opkald til at sikre struktur og udvikling i vores administrative processer. De henvendelser, du møder, vil være alsidige og handler ofte om interesse for Specialisternes tilbud, fx vores akademi eller STU. Du bliver naturligvis klædt godt på til at kunne vejlede og navigere i disse spørgsmål. En vigtig del af rollen bliver også at bidrage til implementeringen af vores kommende ticket-system, som skal styrke vores interne service og opgavefordeling. Her får du mulighed for at arbejde med servicedesign, udvikling og løbende forbedringer. 

 

Dine opgaver 

  • Besvare telefonopkald (mandag og onsdag fra 12.00 - 14.00) og håndtere fælles mailindbakker. Når du føler dig sikker i opgaven, har du mulighed for at passe telefontiden hjemmefra. 

  • Assistere i implementeringen af nyt ticket-system (servicedesign, udvikling, revision) 

  • Bidrage til arrangementsudvalget med kreative indspark til hyggelige og sjove events for vores konsulenter og kollegaer. 

  • Praktiske ad hoc opgaver i huset, herunder bestillinger og frokostadministration  

  • Bistå vores kontor- og servicefunktionen med praktiske og driftsrelaterede opgaver i huset. 

  • Bidrage til den praktiske klargøring af Specialisterne Academy, fx udarbejde velkomstbreve, gøre lokaler og velkomstpakker klar mm. 

  • Sikre struktur, overblik og god service på tvært af organisationen. 

  • På sigt ser vi også gerne, at du vil bidrage til on- og offboarding af konsulenter og kollegaer. 

Stillingskrav

Din profil 

Vi leder efter dig, der: 

  • Er smilende, udadvendt og trives med administrative og servicemindede opgaver. 

  • Har mod på at tage en ringende telefon, også når man ikke kender alle svarene på forhånd. 

  • Arbejder struktureret og har let ved at skabe overblik, når der er mange alsidige opgaver sideløbende. 

  • Er nysgerrig, ansvarsbevidst og ser muligheder for at forbedre arbejdsgange.

  • Har en positiv tilgang og kan skabe gode relationer til både kollegaer, kandidater og eksterne interessenter. 

  • Kan kommunikere klart på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. 

  • Har mulighed for faste arbejdstider mandag og onsdag 12–14 (selvfølgelig med fleksibilitet i forbindelse med eksamener, ferie mm.)

Din studieretning er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du ser værdien i opgaverne, og at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en del af et fagligt stærkt og meningsfuldt miljø. 

 

Vi tilbyder: 

Inkluderende arbejdsplads 
Et miljø, der aktivt understøtter trivsel, udvikling og diversitet. 

Faglig og personlig udvikling 
Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor videndeling og sparring er i højsædet. 

Inspirerende fællesskab 
Vi har et stærkt kollegialt sammenhold præget af nysgerrighed, humor og engagement. 

Betydningsfuldt arbejde 
Hos os gør du en reel forskel for mennesker, som ofte har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 
 

Klar til at søge 

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, skal du ikke tøve med at sende os en ansøgning. Vi har sidste frist på at søge stillingen d. 22/2 kl. 23.59. Vi glæder os til at læse dine besvarelser på vores screening spørgsmål og dit motiverede CV. Vi frabeder os motiverede ansøgninger. Rekrutteringsprocessen kan du læse nærmere om her:   

  1. Send din ansøgning  

    Du starter med at ansøge gennem vores platform Recruitee ved at trykke på “ansøg”. Her svarer du kort på nogle få spørgsmål og uploader dit CV. 

  2. Screening og indledende samtale 

    Vi gennemgår løbende ansøgningerne. Udvalgte kandidater bliver kontaktet til en kort, indledende telefonsamtale senest d. 23/2

  3. Case og fysisk samtale 

    Går du videre, inviterer vi dig til en fysisk samtale i uge 9 eller 10. Forud for samtalen får du en kort case, som du skal reflektere over. Casen vil indgå i den fysiske samtale. 

  4. Endelig vurdering 
    Til sidst vurderer vi, om der er et godt match mellem dig, rollen og Specialisterne. 

 

Om Specialisterne 

Specialisterne er en IT-konsulentvirksomhed, der arbejder målrettet mod et mere inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Vi forbinder talentfulde og unikke specialister med virksomheder, der har brug for kvalificeret arbejdskraft. Med særligt fokus på neurodivergente mennesker – som ofte rummer stort, uforløst potentiale – skaber vi en platform, hvor talent og behov mødes. 

Siden vores grundlæggelse i 2004 har vi haft en mission om at ændre samfundets syn på mennesker med autisme og lignende karaktertræk. Fra vores base i Ballerup er vi en del af et globalt netværk, der opererer i 26 lande. Med 87 ansatte i Danmark, hvoraf halvdelen er neurodivergente, bygger vi en kultur, der værdsætter forskellighed. Inklusion og diversitet er selve hjertet i Specialisterne, og vi mener, at et rummeligt arbejdsmarked skaber et stærkt fundament for alle. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge vores ledige stillinger, uanset køn, etnicitet, alder, seksuel orientering eller neurotype. Læs og se mere om Specialisterne på vores hjemmeside: www.specialisterne.dk. 

Mød nogle af Specialisternes talenter: Specialisterne Video.

Ønsker du at gøre en forskel og afprøve dine færdigheder på et arbejdsområde, hvor der ikke er langt fra teori til handling? Så er Specialisterne noget for dig! 

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Camilla Kruse på mail [email protected] eller telefon 28 94 67 20. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Original job People & Service Junior Consultant (studentermedhjælper) posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

About the Company

Specialisterne

Specialisterne is an internationally recognized leader in harnessing the talents of people on the autism spectrum and other neurodivergent people

Read more about the company

Auto-Apply to People & Service Junior Consultant Jobs with your AI JobCopilot

thunder icon Auto-Apply with AI

Similar People & Service Junior Consultant Jobs in Denmark

GrabJobs is the no1 job portal in Denmark, connecting you to thousands of jobs fast! Find the best jobs in Denmark, apply in 1 click and get a job today!

Mobile Apps

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.