Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Compliance- og DPO-funktionen er en del af Alm. Brand Groups 2. forsvarslinje. Compliance- og DPO-funktionens opgave er, som uafhængig kontrolfunktion, at sikre at virksomheden efterlever den for virksomheden gældende lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt. På den baggrund udfører Compliance- og DPO undersøgelser, risikovurdering og ledelsesrapportering til direktionen og bestyrelsen.
Til det formål søger vi en studentermedhjælper til at understøtte kollegaerne i de daglige opgaver i afdelingen. Eksempler på disse opgaver kunne være:
juridiske analyser og mødereferater i forbindelse med undersøgelser
lovovervågning og konsekvensvurdering af ny lovgivning,
løbende indsamling og strukturering af data til den årlige risikovurdering,
støtte til udarbejdelse af ledelsesrapportering, herunder opdatering af excel-ark og PowerPoints.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, som stud.jur. eller stud.merc.jur. og er fagligt velfunderet. Du er måske på sidste del af bacheloruddannelsen eller har netop påbegyndt kandidatuddannelsen.
For at få succes i rollen er du udpræget struktureret, analytisk, konstruktiv kritisk og nysgerrig. Samtidigt opleves du som en person, der er positiv, tager ansvar, trives med at have mange bolde i luften, er pro-aktiv, og ønsker at skabe værdi for virksomheden og vores kunder i samarbejde med resten af teamet. Jobbet kræver også, at du kan arbejde metodisk og selvstændigt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en afdeling, hvor der er et stærkt fagligt men samtidigt uhøjtideligt miljø, og hvor der er fokus på høj arbejdsglæde. Du bliver derudover en del af en afdeling, hvis opgaver har stor opmærksomhed hos direktionen og bestyrelsen.
I Alm. Brand Group kan du også blive en del af et fagligt og socialt studenternetværk. I studenternetværket er der diverse events in-house, som bidrager til at give en større indsigt i forskellige kerneområder i forretningen. Der er også sociale events udenfor huset, hvor der fokuseres på at opbygge netværk og lære andre studentermedhjælpere at kende.
Afdelingen er forankret i Jura & Governance under den adm. direktør for Alm. Brand Forsikring A/S, og du vil i det daglige få reference til lederen for Compliance. Du får sammen med dit team base på Alm. Brand Groups hovedkontor på Midtermolen nær Langelinie og Østerport Station.
Sådan søger du
Er du vores nye kollega, så send os snarest muligt din ansøgning med CV.
Når du skriver din ansøgning, så kunne vi rigtig godt tænke os, at du forholder dig til og svarer på de her to spørgsmål nedenfor. Det vil vi, da vi er nysgerrige på dine tanker og dine refleksioner:
Hvad motiverer dig ved jobbet?
Hvilke fag har du haft, som du kan trække på?
Vi afholder samtaler løbende. Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Faglig Leder, Compliance, Nicolai Sloth Hillersborg på +45 27 82 32 82.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to Studentermedhjælper Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.