Number of Applicants
:000+
Let AI Supercharge Your Job Hunt!
JobCopilot scans 500,000+ company career sites daily to find jobs for you
Hvis du kan li’ at skabe kontakt, skabe overblik – og skabe historier, der bliver læst – så læs lige videre.
Om rollen
Som studentermedhjælper bliver du en del af Direkte Salg, hvor du får et studiejob med to klare spor: kommunikation og rekruttering. Du hjælper os med at holde vores kommunikation samlet og synlig – og du er med til at sikre, at vi altid har relevante kandidater i pipelinen.
Du arbejder tæt sammen med direktøren, salgscheferne og vores Talent Acquisition‑team. Din rolle er ikke at drive rekruttering, men at understøtte den: skabe overblik, sætte dialoger i gang og holde relationer varme, så lederne har et godt udgangspunkt, når en stilling åbner.
Din base bliver Hedeager 44 i Aarhus, og indimellem besøger du vores kontorer i Aalborg, Odense og København for at samle input, møde kolleger og understøtte små opgaver lokalt.
Dine primære opgaver:
Kommunikation:
Udarbejde og strukturere digitalt indhold til både interne og eksterne kanaler (fx kommunikationsplaner, årshjul, opslag, små videoer og mails).
Holde overblik over vores kommunikationsflow og følge op på igangsatte initiativer.
Bidrage til, at Direkte Salg er synligt og godt repræsenteret på tværs af organisationen og udadtil.
Rekruttering:
Afdække markedet for relevante kandidater via LinkedIn Recruiter.
Starte dialoger, tage første kontakt og følge interessen hos potentielle talenter.
Samarbejde med salgschefer og TA‑team om match og næste skridt – uden selv at drive rekrutteringerne.
Sikre en professionel og sammenhængende oplevelse fra første outreach til overlevering.
Om dig
Du er studerende på en kommunikations-, HR- eller anden relevant uddannelse. Det kan være DMJX, universitetet, erhvervsakademiet – eller et helt andet sted. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig på både kommunikation og arbejdet med mennesker.
Derudover ser vi gerne, at du:
Er detaljeorienteret: Du har øje for kvalitet og sikrer, at kommunikationen og rekrutteringen er skarp og professionel.
Kan skabe struktur: Du trives med at holde styr på opgaver, deadlines og små processer på én gang.
Er nysgerrig: Du har lyst til at lære nyt og blive klogere på både kommunikation og rekruttering.
Er opsøgende: Du tager initiativ og er ikke bange for at række ud til nye mennesker.
Og vigtigst af alt: Du har lyst til at tage ansvar og blive en aktiv del af vores team. Vi sørger for, at du får en god onboarding og løbende sparring, så du bliver mere og mere selvstændig i dine opgaver og at du bliver en del af et godt team.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et stort studiemiljø med mere end 80 andre studerende på tværs af Alm. Brand Group. Du får adgang til vores studenternetværk, hvor der både er plads til faglig udvikling og sociale arrangementer, og hvor du hurtigt lærer mennesker at kende uden for dit eget team.
Du får også et studiejob, hvor du bygger reel erfaring inden for både kommunikation og rekruttering – og hvor du arbejder tæt på forretningen i Direkte Salg.
Er det dig, vi leder efter?
Hvis du kan se dit selv i rollen, så send os din ansøgning og dit CV. Vi ansætter, så snart vi har fundet den rigtige kandidat, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Victor Lund Portz på +45 4232 5749.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Auto-Apply to Studentermedhjælper Jobs with your AI JobCopilot
Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.