C

IT Asset Manager

Descrizione Lavoro - IT Asset Manager



 

 

 

 

 

 

 

 

 

Din nye rolle


Du er den centrale drivkraft bag etableringen af processer, styringsprincipper og asset lifecycle management for CPH's trådløse platforme. Samtidig fungerer du som bindeled mellem teknik, drift, sikkerhed, leverandører og ledelse.


 


Rollen kombinerer strategi, governance og teknologi og giver direkte indflydelse på en forretningskritisk digital infrastruktur, der understøtter hele CPH.


 


Dine vigtigste opgaver er at


 



  • Eje og udvikle den trådløse netværksportefølje med fokus på WiFi, 5G og relateret infrastruktur.

  • Sikre Cisco-standarder i design, implementering og videreudvikling af platformen.

  • Sikre stabil drift, performance og compliance på tværs af netværksmiljøet.

  • Drive asset lifecycle management fra anskaffelse til udfasning.

  • Ansvare for roadmap, budgetter og investeringer i tæt samarbejde med forretningen og relevante interessenter.

  • Styrke governance og løbende forbedringer gennem dokumentation, risikostyring og audits.


 


Din nye afdeling


I Digital er data og teknologi en central drivkraft i udviklingen af CPH. Vi har ansvaret for de systemer og digitale løsninger, der får lufthavnen til at fungere – fra stabil drift og it-sikkerhed til data, automatisering, AI og udvikling af nye digitale services. 


 


Du bliver en del af en innovativ og datadrevet organisation, hvor vi arbejder på tværs af forretningen for at gøre hverdagen lettere for kolleger og samarbejdspartnere og skabe smidige og sammenhængende oplevelser for passagererne. 


 


Netværksafdelingen udgør en central del af CPH's digitale fundament og har ansvaret for design, drift, vedligehold og videreudvikling af lufthavnens netværks- og kommunikationsinfrastruktur.


 


Miljøet er præget af høj teknisk og fysisk kompleksitet med mere end 1.500 switche, 1200 krydsfelter, 50.000 netværksstik og 700 km fiberkabel fordelt på lufthavnens matrikel. Trådløse teknologier som WiFi og 5G spiller en stadig vigtigere rolle i understøttelsen af daglig drift og fremtidens digitale løsninger.


 


Om dig


Vi forestiller os, at du har erfaring med


 


Trådløse løsninger



  • Erfaring med at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger

  • Min. 3 års erfaring med trådløse netværk i et komplekst miljø

  • Erfaring med roadmap- og investeringsplanlægning


 


Lifecycle management



  • Erfaring med lifecycle management og EOL/EOS

  • Kendskab til asset management og leverandørstyring


 


Performance, sikkerhed og compliance



  • Erfaring med performance- og kapacitetsstyring

  • Kendskab til netværkssikkerhed og compliance i WiFi-/5G-miljøer

  • Erfaring med compliance, risikovurderinger og dokumentation


 


Budget og investeringer



  • Erfaring med budget-, kapacitets- og investeringsplanlægning

  • Erfaring med business cases og anbefalinger


 


Governance og forbedringer



  • Erfaring med audit, governance, dokumentation og ITIL-processer

  • Evne til at drive standardisering og optimering


 


Det er en forudsætning for rollen at du er komfortabel med både dansk og engelsk som arbejdssprog. Endvidere skal du have mulighed for fysisk fremmøde i Kastrup.


 


CPH som arbejdsplads


En arbejdsplads som ingen andre. Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.


Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.


 


Hvad vi tilbyder


I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.


 


Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.


 


Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.


 


Yderligere information


Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Michael Porsager på [email protected]. Vær opmærksom på, at Michael ikke svarer på spørgsmål om omkring status på rekrutteringen.


Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


 


Ansøgningsfrist


Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 16. august 2026.


 


Vi skaber forbindelse til verden


CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.


 


På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.


 


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.


Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.


Original job IT Asset Manager posted on GrabJobs ©. To flag any issues with this job please use the Report Job button on GrabJobs.
Share Job
Share Job

Informazioni sull'azienda

Copenhagen Airports A/s

Københavns Lufthavn, Kastrup er den største lufthavn i Danmark. Den servicerer den foruden København, Sjælland og Øresundsregionen også store dele af Sydsverige. På siden kan du se flyinformationer, følge udviklingen i lufthavnen og bestille varer via webshopp...

Leggi di più sull'azienda

Similar IT Asset Manager Jobs in Italy

GrabJobs è il portale di lavoro numero 1 di Italy, che ti collega rapidamente a migliaia di lavori ! Trova le migliori offerte di lavoro di in Italy, candidati in un click e trova lavoro oggi stesso!

App Dispositivi Mobili

Copyright © 2026 Grabjobs Pte.Ltd. All Rights Reserved.